Når danske landmænd mener, at de er hårdere stillet end deres kolleger i de øvrige EU-lande, er det ikke et billede, den radikale landbrugsordfører, Christian Friis Bach, kan genkende.
”Nej, jeg synes ikke at dansk landbrug har mindre favorable regler,” siger den tidligere minister til baeredygtigtlandbrug.dk og uddyber:
”Dansk landbrug bliver presset på dyrevelfærden, men det tror jeg, man skal se som et absolut vigtigt konkurrenceparameter i fremtiden. Når vi går ind og stiller krav om løsgående søer, er det jo ikke sådan, at vi går forrest i Europa. Der er andre lande, Sverige, Holland til dels Storbritannien, der allerede er rykket på den dagsorden, og hvis vi ikke presser dansk landbrug til at følge med, vil vi miste en af vores allervigtigste konkurrenceparametre, nemlig den respekt, der står om, at vi har dyrevelfærden i højsædet. Og når du så samtidig giver lange overgangsperioder til dansk landbrug og svineprocenterne, er det den helt rigtige vej at presse erhvervet hen.”
Miljøreguleringen skal ændres
Det betyder dog ikke, at Christian Friis Bach ikke kan se områder, hvor reglerne for dansk landbrug kan og bør ændres.
”Vi skal have en meget mere effektiv miljøregulering, for kan du lave et meget stort landbrug, der samtidig kan kobles op på et biogasanlæg og måske endda kan lave pelletering og kompression af deres gylleprodukter, så det kan sendes til Afrika og bruges til gødning der, er det jo en fantastisk fin model, som vi skal prøve at udvikle,” forklarer han.
”Vi skal have lavet en miljøregulering, som er langt enklere, som til gengæld slipper landmændene meget mere fri i selv at planlægge deres produktion, bare de kan overholde grundlæggende krav til miljø, til udledning og emissioner. Det er jeg meget optaget af.”
Christian Friis Bach fortæller, at han ser to spor for dansk landbrug i fremtiden: Store, effektive og intensive bedrifter i det ene og langt mere ekstensive bedrifter, der producerer specialafgrøder eller for eksempel har naturpleje som driftsform i det andet.
”Jeg tror, at vi vil se en meget stor polarisering i dansk landbrug i de kommende 10 år, og jeg synes, det vil være meget spændende at være med til at forme de tiltag, der skal til for at sikre, at det sker, for jeg tror, at det er den vej, landbruget skal.”
Ændrede bedriftsformer kræver også ændrede regler, påpeger Christian Friis Bach.
”De store intensive landbrug, som vi vil komme til at se forme sig, skal omgæres af en mere normal miljøregulering, hvor du ser på emission og udledning i stedet for at se på antal og areal, og de vil komme til at fungere mere som virksomheder. Men virksomheder, hvor vi skal have fokus på det, som dansk landbrug skal være god til; dyrevelfærd, høj kvalitet, sundhed.”
Et bureaukratisk monster
Ordføreren, der er søn af en landmand, driver selv et landbrug ved siden af sit virke som politiker, og kender derfor til det bureaukratiske papirarbejde, der hører med til at være en moderne dansk bonde.
”Jeg er agronom af uddannelse og jeg har stadigvæk et lille landbrug. Og så kender man jo også landbrugssektoren, når man sidder selv og udfylder sin enkeltbetalingsordning og sit gødningsredskab og i øvrigt har fået forskellige former for andre tiltag og støtteordninger, så lærer man jo også landbruget at kende fra den helt bureaukratiske, administrative side,” fortæller Friis Bach og fortsætter:
”Landbrugssektoren og landbrugsområdet har jo udviklet sig til et bureaukratisk monster, og det oplever jeg jo selv som landmand. Jeg ved jo, at man skal have lidt mere end en ph.d. grad, og det har jeg i øvrigt, for at kunne udfylde sin enkeltbetaling og sit gødningsregnskab, og alt hvad der ligger. Det ER et bureaukratisk monster og et kontrolapparat uden sidestykke, vi har opbygget, og kan jeg medvirke til at bryde noget af det ned, så gør jeg det gerne, for jeg mener, at det er den vej vi skal med dansk landbrug.”
Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk
Foto: Ulrik Jantzen for UM
Læs også artiklen ‘Christian Friis Bach: Vi skal være stolte af dansk landbrug‘
