Blå blok overvejer tilslutning til fremtidens vandplansproces efter indrømmelser fra miljøministeren

Dagens samråd i miljøudvalget bød på indrømmelser, en delvist udstrakt hånd, men også betingelser fra miljøminister Ida Auken (SF). Blå blok vil nu drøfte internt om, hvorvidt man vil stemme for det kommende lovforslag omkring næste generations vandplaner

Det var ikke konkrete miljømål, der blev diskuteret under dagens samråd, hvor bl.a. tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V) ønskede uddybende svar på spørgsmål omkring næste generation vandplaner.

Det blev derimod selve den politiske proces omkring tilblivelsen af vandplanerne, der var omdrejningspunktet for dagens samråd. Et samråd, hvor miljøminister Ida Auken (SF) meddelte, at hun bl.a. er villig til at genindsætte klageadgangen, at hun vil nulstille hele ideen om klassifikation af vandløb til udgangspunktet i de gamle vandplaner og, at hun i øvrigt give politikerne større mulighed for at ’have hånd i hanke’ med den politiske proces, der betyder, at væsentlige punkter som eksempelvis konsekvensberegninger og basisanalyser skal drøftes med Folketinget, inden de føres ud i livet via bekendtgørelser.

Venstres Henrik Høegh sagde efter samrådet:

”Vi har fået nogle forbedringer på den her proces. Vi har fået ikke mindre end fire store indrømmelser fra hende. Nu går vi tilbage, og så overvejer vi seriøst, om vi kan skille det her ad. For det er det, der er vigtigt for os. Hvis vi mener, at det her kan skilles ad, så vi kan forklare, at det er proces, så er det i hvert tilfælde nogle forbedringer. Det har dog intet med målene at gøre, for dem er vi stadig langt fra at være enige om.”

Nye samråd venter Ida Auken
For Venstres Hans Christian Schmidt var dagens samråd kun et trinbræt til næsten samråd, som han vil indkalde til inden længe.

”Jeg synes ikke, ministeren har en ægte vilje til at imødekomme de af os, der er meget betænkelige over for det, som ministeren laver. Men det får ministeren så mulighed for at gøre efterfølgende, ” lød det fra den tidligere miljøminister, der under samrådet var blevet korrekset af udvalgsformand, Lone Loklindt (R), for at spørge uden for samrådsspørgsmålene.

”Hvis nogen mener, vi spørger uden for samrådsspørgsmål – så vil vi da i stedet sørge for, at vi ses igen,” lød det fra Hans Christian Schmidt.

Heller ikke Erling Bonnesen (V) havde fået fuldgyldigt svar på sine spørgsmål og kom efter samrådet med denne umiddelbare kommentar.

Erling Bonnesen 11. december

”Det her samråd, det var jo en ren tilståelsessag fra ministerens side af; at hun siger, hun vil lytte, men hun vil kun give indflydelse, når det passer i hendes kram. Og hun vil ikke give hel eller fuld kompensation eller erstatning til de lodsejere, der lider et tab, så i mit hoved, der er det en ren tilståelsessag. Men jeg kan bare konstatere, at ministeren nu sætter den her proces i gang. Det kan vi ikke stoppe.

Hun har givet jer en opfordring til at stemme for lovforslaget, gør i det?

”Jamen, det er jo sådan en lidt pudsig måde at gøre det på fra ministerens side; at invitere og sige, man vil lytte. Men man vil så åbenbart kun give indflydelse, hvis det her passer ind i ministeren kram. Men det må vi selvfølgelig give en overvejelse, hvordan det hænger sammen. Jeg synes det lyder underligt. Men der er selvfølgelig den vinkel i det, at det her er ren proceslov. Så der er ikke i det her taget nogen stilling til konkrete indsatser.”

Så hvor står Venstre i forhold til ministerens opfordringer om at stemme for?

”Det har vi ikke taget stilling til endeligt endnu. Det er derfor vi holder flere samråd, det er for at få det her boret ud. Hun Forbeholder sig retten til en erstatningsfri regulering og vil dermed tørre en alt for stor regning af på lodsejerne. Det synes jeg er fuldstændig utilfredsstillende. Jeg er selvfølgelig enig i, at vi i Danmark har et godt princip i ’at forureneren betaler’, og derfor foreslår jeg, at man går ud og måler. Og de steder, hvor der kan være et konkret problem, der får man det så rettet der, i stede for at køre en generel indsats ud over hele landet. Men formålet med det her samråd, det var jo at få svar på nogle af de her spørgsmål, og så tager vi i Venstre stilling til, hvordan vi så forholder os til det her lovforslag, som så er proces, men ikke handler om det konkrete indhold.”

Hjælper det at Ida Auken giver en række tilsagn?

”Jamen hun prøver at få det til at lyde pænt. Det vil enhver minister selvfølgelig altid prøve, og det vil vi lige have lejlighed til at drøfte internt, hvordan vi forholder os til det, ” sagde Erling Bonnesen.

DF: Et skridt i den rigtige retning
Dansk Folkepartis Jørgen Dohrmann var til gengæld en smule mere positiv over samrådets indhold.

”Jeg blev det klogere på samrådet, at man ser på, hvad kan vi gøre i dag – hvad har vi som politikere af indflydelse? Kan vi styre ministeren? Nej, det kan vi ikke og det kommer vi heller ikke til fremadrettet. Men vi kan blive inddraget i processen. Det er vigtigt for mig, at vi kan sige, at vi er med i maskinrummet til at kunne sige; ’det her er vi ikke enige i’, inden at man træffer beslutningen.”

”Så er det klart, at i den gamle vandplan, at der er der nogle ting, der ikke har fungeret. Der er der nogle ting, som har været for stift. Hvis fx man fik nye virkemidler, så kunne man ikke lige lave det om, så skulle man bare køre videre selvom man vidste, der her er forkert. Der er det her smidigere system i min verden bedre, fordi der har været mange landmænd, der sammen med kommunerne har påpeget, at her er der nogle ting, som vi egentlig gerne vil have taget ud eller taget ind. Det synes jeg også, at vi har manglet. Så jeg lytter mig egentlig frem til, at her får man et smidigere og mere borgervenligt system, som jeg mener man skal være lydhør overfor. Men lykkelige bliver vi aldrig over, at vi har de her vandplaner. Men jeg er glad for, at man ligesom kan komme ind og være med i det. Det her er ren proces. Det er ikke noget med ’hvad er målene?’. Målene skal vi diskutere senere.”

Betyder det at DF vil stemme for?

”Nej, nu vil vi jo først se, hvad det er at ministeren vil give af endelige indrømmelser. Vi vil jo gerne se, hvad det er for indrømmelser. Bliver det kun til en enkelt indrømmelse, som hun kommer med, så vil vi jo sige nej. Men er der flere indrømmelser, som vi har bedt om – vi har bedt om fire, som vi mener, er utroligt vigtige; at man får klageadgangen tilbage igen, at man får – skal vi sige – dræningen tilbage igen, beregningen over hvad planerne vil have af økonomiske konsekvenser – det mener vi også er utrolig vigtig. De ting er jo nogle vigtige elementer. Og så må vi jo se, om hun vil levere det.”

Så er det et skridt i den rigtige retning?

”Ja, det er et skridt i den rigtige retning. Men det der er vigtigt for mig, det er ikke at sige ja til de vandplaner, der kommer. Det er processen. Hvis man siger ja, har man retten til at diskutere. For ellers stiller man sig bare udenfor, og så kan man ikke være med til at skubbe det i den rigtige retning. Det er lidt et valg mellem pest eller kolera. Det er vigtigere at være med, end at stå udenfor,” lyder det fra Jørgen Dohrman, der også mener, at der er tale om en lille sejr, når miljøminister Ida Auken siger, at hun vil genindføre klageadgangen.  

”Hun har strakt sig. Hun må jo slå lidt knuder på sig selv – bare på det med klageadgangen, så det i sig selv er jo en lille sejr.”

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top