For tre år siden talte Lars Jonasson på Bæredygtigt Landbrugs første konference om vandmiljø. Her talte han om iltsvind og om, hvordan iltsvind ikke kun skyldes biologi og landbrugets brug af kvælstof. Han talte om betydningen af kvælstof, men også om betydningen af fysiske påvirkninger, hvor vejrlige forhold sammen med klimatiske forandringer spiller en stor rolle i forhold til fænomenet iltsvind.
”Det man kan sige er, at klimaforandringerne har en stor påvirkning. Men det er svært at sammenligne, hvilke der har størst betydning. Er det kvælstofudledningen – eller er det klimaet? Det er svært at sammenligne. Men man ved nu, at alle faktorerne har stor betydning, og at man misser den vigtigste faktor af alle, hvis man ikke tager hensyn til vejret,” siger Lars Jonasson til baeredygtigtlandbrug.dk.
Selv har Lars Jonassen, der er ansat som forsker og oceanograf hos DMI, gennem en årrække beskæftiget sig med iltsvind og forklaringerne på iltsvind. Og i den forgangne sommer kunne Lars Jonasson så sætte sidste punktum i en ph.d., der netop handlede om de mange årsager til iltsvind.
”Med min ph.d. ville jeg vise, at mange ting spiller en rolle. At det er vigtigt ikke kun at kigge på fysikken, udledningen eller klimaet. Man skal tage alt med i beregningen. Hvis vi kigger på iltsvind tyve år tilbage i tiden, har klimaforandringerne haft en stor, stor rolle. Kvælstof har også haft en stor rolle. Men man kan ikke kun se på en ting, når man drager sine konklusioner. Man skal tage højde for både biologi og fysik for at kunne forstå det her,” lyder det fra Lars Jonasson, der medgiver, at forklaringen på iltsvind er mere kompleks end som så.
”Det er et komplekst system. Hvis det for eksempel regner meget, så kommer der mere udledning, fordi der er mere vand, der løber ud. Men er der samtidig meget blæst, så betyder det også, at der blandes mere ilt. Så man skal være forsigtig, når man sammenligner to faktorer uden hensyn til en tredje, for man kan jo have glemt en faktor som for eksempel vejret. ”
Polariseret debat
I dag er Jonassen langt fra alene med tesen om, at klimaforandringer og fysiske forhold som vind, vejr, temperaturer og strømforhold har direkte indflydelse på, hvorvidt vi oplever iltsvind eller ej. Og der er i dag udpræget enighed blandt forskere om, at klima og klimaforandringer har en overvejende – hvis ikke den altovervejende betydning – for iltsvind.
Men selvom der er enighed om, at andre faktorer spiller ind og påvirker risikoen for iltsvind, så er diskussionerne om miljøpåvirkningerne, ifølge Lars Jonassen, langt fra talt til ende. Tværtimod.
”Det jeg synes, der er et stort problem, er selve diskussionen. Og det, at diskussionen er så polariseret. Altså; at vi på den ene side har landbruget – og på den anden side forskerne. Det er jo som i en skyttegravskrig. Og det gavner ingen, at der er så stor en konflikt. Man burde samarbejde i stedet, ” siger Lars Jonasson, der selv er opvokset på en gård i Sverige, og derfor i nogen grad kan genkende diskussionen mellem landbrug og forskere fra Sverige.
”Der eksisterer også sådan en konflikt i Sverige, men den er langt fra så intens. Og jeg tror, det skyldes, at der er et mindre pres på landmændene i Sverige, fordi det er et større land.”
Accept af iltsvind?
Selvom danske landmænd gennem de seneste 25 år næsten har halveret brugen af kvælstof, kan forskerne stadig ikke konstatere en overbevisende bedring hos recipienten, og der forekommer stadig gentagne perioder med iltsvind i danske vandmiljøer. Det skyldes ikke nødvendigvis landbrugets brug af kvælstof men snarere de varmere bund- og lufttemperaturer som følge af klimaforandringerne.
”Hvis man kigger på data for 20-30 år siden, kan man se, at ilten gik kraftigt ned i 70’erne på sammen tid, som man begyndte at tilføre meget mere kvælstof. Siden har man mindsket kvælstofudledningerne, men ilten er ikke helt blevet bedre. Og når man ser på den tid, hvor vi har mindsket udledningen, er temperaturen steget. Så det var min tese, at temperaturen har modvirket effekten af at reducere kvælstofudledningen. Og beregninger viser også, at hvis temperaturen ikke var steget, så ville iltsvindet højst sandsynligt være meget mindre i dag. Eller sagt på en anden måde; hvis ikke vi havde mindsket kvælstofudledningen, så ville vi have haft mere iltsvind i dag, end vi rent faktisk har,” siger Lars Jonasson.
Men det er vel meget sandsynligt, at temperaturen vil stige i fremtiden også?
”Ja, præcis. Og det skriver jeg også i min ph.d.; at vi måske bare må acceptere, at temperaturen stiger. Og hvor meget skal vi så reducere udledningen, inden vi er tilfredse? Altså, hvis temperaturen nu stiger til fire grader, så bliver måske nødt til at acceptere, at vi får iltsvind,” siger Lars Jonassen og forsætter:
”Hvis det bliver, som vi tror nu; at der bliver op til fire grader varmere både i luft og i vand, så må vi jo forstå, at det vil påvirke ilten, og at vi ikke kan løse udfordringen ved blot at skære ned på landbruget. Det er jo et globalt problem. Og det er et meget, meget komplekst problem, hvor man skal tage hensyn til alle faktorer, før man drager konklusioner,” slutter Lars Jonasson.
|
Fakta om iltsvind Iltsvind er et naturligt fænomen, som kan forøges i udbredelse og styrke som følge af eutrofiering (forøget tilførsel af næringssalte og organisk stof) og klimaforandringer. Iltsvind opstår, når iltforbruget i bundvandet er større end ilttilførslen. Iltforbruget skyldes bunddyrs og bakteriers/mikrobiel respiration med ilt ved nedbrydning af organisk stof i vandsøjlen og sedimentet, og forbrugets størrelse afhænger af mængden og nedbrydeligheden af tilført organisk stof og af temperaturen. Ilttilførslen er først og fremmest styret af vejrforholdene, som er afgørende for omrøringen af vandsøjlen og vandudskiftningen nær bunden (ventilation). Manglende omrøring kan føre til lagdeling af vandsøjlen og som følge heraf utilstrækkelig tilførsel af ilt til bunden. Iltsvind opstår derfor typisk i forbindelse med stille, varme perioder med temperaturlagdeling af vandsøjlen, og/eller ved saltlagdeling som følge af indtrængende saltere og tungere bundvand eller ferskere og lettere overfladevand. Overordnet betragtet er det således eutrofieringen, som skaber grundlaget for iltsvind i et omfang ud over det naturlige, mens det er de klimatiske forhold, som udløser det. |
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
