I enhver statsmandstale, vil der være pointer, som stikker ud – og som gør indtryk. Pointer som læseren tager til sig og husker længe. Det var også tilfældet i statsminister Helle Thorning Schmidts (S) åbningstale til Folketinget 1. oktober på Christiansborg, hvor en af ministerens hovedpointer var noget så håndgribeligt og hverdagsagtigt som kartoffelskræller.
Her sagde statsministeren, at hun sammen med sin regering vil kæmpe for et Danmark, der er i bedre stand for vores børn og børnebørn end det Danmark, vi selv fik i arv. I samme ombæring sagde statsministeren, at det derfor er vigtigt, at genanvende og give tilbage til naturen, hvor det er muligt. Og som eksempel nævnte hun kartoffelskrællerne, som alt for hyppigt forlader vores køkkenvask for bare at blive brændt af.
’Men måske er vi blevet lidt for dygtige til at brænde det hele af? Hver dansker – barn som voksen – smider hver uge omkring otte kilo affald ud. Og ud af de otte kilo brænder vi næsten seks et halvt kilo. Kun halvandet kilo bliver brugt igen på en ny måde. Det er en god idé at brænde det affald, som brænder let, og hvor der ikke er oplagte muligheder for genanvendelse: Mælkekartoner og køkkenrulle for eksempel. Men det er mindre oplagt, at vi skal brænde kartoffelskræller og salatrester, der ikke er særligt brændbare.’
Med talen varslede statsminister Helle Thorning Schmidt, at der snart vil blive sat ambitiøse mål for genanvendelse af mad, hvor altså kartoffelskrællerne i højere grad skal genanvendes og indgå som en del af jordens genbrugscyklus.
BL bakker op
Selvom eksemplet med skrællerne prompte høstede kritik fra den borgerlige lejr, der kaldte talen for en ’kartoffelskrælstale’, så er statsministerens ønske om, at kartoffelskrællerne gives tilbage til jorden, netop en pointe, som Bæredygtigt Landbrug bakker op om.
I den seneste tid har Bæredygtigt Landbrug ved flere lejligheder plæderet for, at vi alle skal føre tilbage til jorden. Ved at tilbageføre vores kartoffelskræller fra køkkenet og andet organisk affald til jorden, kan vi i følge komposteringseksperten, Erling Fundal, tilføre mere muld eller humus til jorden, der formår at binde CO2 i jorden.
 |
”Det er hjertet i haven at have sådan et lille hjørne, hvor man kan smide alting ned; kaffefiltre, køkkenrullepapir, afklip, skræller og som sagt urter – eller ukrudt, som vi kalder det. Alt det kan jeg nyttiggøre. Det er ikke et ukrudt for mig, det er en nyttiggørelse af det naturlige affald, vi har i haven,” siger Erling Fundal til baeredygtigtlandbrug.dk .
”Alt det plantemateriale, vi overhovedet kan skrabe sammen, det vil alt sammen kunne indgå i at blive ført tilbage til landbruget. Og på den måde bidrage til at øge humusindholdet i jorden og dermed kulstofindholdet – og samtidig få reduceret den mængde CO2, vi sender ud i atmosfæren.”
Ved at følge Erling Fundals råd om genanvendelse og om at give tilbage til jorden, kan vi alle – enkeltpersoner som landbrug – bidrage til en fælles indsats, der gavner klimaet. For vores egen skyld. Og for vores børns og børnebørns skyld.
Se her geolog og komposteringsrådgiver Erling Fundals guide til, hvordan du på bæredygtig vis kan omsætte dine kartoffelskræller og andet affald ved hjælp af kompostering.
Læs hele statsministerens åbningstale i Folketinget på Altinget.dk:
http://www.altinget.dk/artikel/thornings-tale-ved-folketingets-aabning
Læs hvor meget CO2 landbruget formår at binde:
’Mere gødning kan løse CO2-problemet’
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
