BL arbejder for nyt KO-system

Tea Risom, Bæredygtigt Landbrugs politiske rådgiver med speciale i krydsoverensstemmelsesreglerne ønsker, at det nuværende komplicerede, uoverskuelige og udemokratisk KO-kontrolsystem udskiftes med et enkelt og retfærdigt KO-kontrolsystem.

NaturErhvervstyrelsen har i sommerferien udgivet to evalueringer af KO-kontrollen i Danmark. NaturErhvervstyrelsens redegørelse af kommunernes KO-kontrol og en undersøgelse af forskelle og ligheder i KO-kontrollen på dyrevelfærdsområdet i Danmark, Sverige, Nederlandene og Slesvig-Holsten. I begge evalueringer fremgår det, at der er væsentlige mangler i det danske KO-kontrolsystem. Dels er der eksempler på overimplementering i Danmark, og derudover fremstår det danske KO-kontrolsystem som unødvendigt komplekst. Det er nu tid til at politikerne, centraladministrationen og den decentrale administration vender blikket indad og kritisk spørger – kan vi ikke gøre det bedre? Kan det passe, at KO-kontrolsystemet er blevet så ugennemsigtigt, at de færreste kan forstå og forklare det? Kan det passe, at landmanden, som bliver kontrolleret, oplever, at KO-kontrollen flytter sig mere og mere væk fra virkeligheden på bedriften?

Afskaffelse af dansk overimplementering
I Danmark kunne vi altså have 10 procent færre indberetninger end tilfældet er i dag. For det tredje er der et større omfang af anden-kontroller i Danmark og Sverige end i Nederlandene og Slesvig-Holsten. Rapporten tilskriver netop det store omfang af anden-kontroller i Danmark og Sverige som årsagen til, at landmænd i Danmark og Sverige oplever flere støttenedsættelser i forhold til besætningsejere i Slesvig-Holsten og Nederlandene. Dette er tre meget konkrete eksempler på overimplementering, som relativt let kan afskaffes. Det er blot et spørgsmål om politisk vilje og rettidig handlekraft.Det fremgår af rapporten om KO-kontrolsystemerne på dyrevelfærdsområdet i Danmark, Sverige, Slesvig-Holsten og Nederlandene, at der er tre konkrete steder, hvor Danmark overimplementerer i forhold til de øvrige lande.  For det første er Danmark hårdere i bedømmelse af skuldersår. For det andet er Danmark det eneste land, som direkte indberetter KO-overtrædelser fra eksport- og slagterikontrollen. KO-overtræderne fra eksport- og slagterikontrollen udgør ca. 10 procent af de samlede danske KO-overtrædelser.

De konkrete eksempler på overimplementering i det danske KO-kontrolsystem er i selv et væsentligt problem, idet overimplementeringen skaber dårlige konkurrencevilkår for danske landmænd. Men kernen i KO-problematikken handler langt fra kun om overimplementering, men derimod om et kontrolsystem, som har vokset sig unødvendigt komplekst og ugennemsigtigt.

Færre regler
I Danmark har man valgt at omsætte de af EU fastsatte regler for krydsoverensstemmelse til i alt 123 KO-krav, men langt de fleste af de 123 KO-krav indeholder flere delkrav. På den måde er der i Danmark 88 KO-krav på miljøområdet, 99 KO-krav på folke-, dyre- og plantesundhedsområdet, 122 KO-krav på dyrevelfærdsområdet og 18 KO-krav for GLM (God landbrugs og miljømæssig stand). I alt 327 KO-krav som landmanden skal overholde. Dertil kommer at KO-kontrollen blot er én af mange kontroller i landbruget. Af andre kontroller kan nævnes velfærdskontrollen, mælkekontrollen, medicinkontrollen, mærkningskontrollen, miljøkontrollen, gødningskontrollen, randzonekontrollen og kontrollen af efterafgrøder mv. I landbruget er der selvfølgelig et udbredt ønske om at overholde loven, men dette vanskeliggøres, når antallet af krav gør det umuligt at overholde loven i praksis.

Det er sagt før, men – når en landmand vågner om morgenen ved han, at han i dag formentlig vil begå lovbrud, problemet er bare, at han ikke ved, hvilken lov han overtræder.   

 Bekskæftigelsesmateriale KO regler
                                                 Beskæftigelsesmateriale til svin er en del af KO-reglerne

Et enkelt og forståeligt bedømmelsessystem
Derudover er der i Danmark implementeret et meget detaljeret bedømmelsessystem for selve KO-overtrædelserne, da kontrollanterne skal tildele en karakter fra 1-4 – for både KO-overtrædelsens alvor, omfang og varighed. Den samlede sum af karakterne for bedømmelsen udgør overtrædelsens samlede karakter.   

Tabel 1. Dansk bedømmelsesmatrix

 

Karakter

 

1

2

3

4

Alvor

 

X

 

 

Omfang                                               

 

X

 

 

Varighed

 

 

 

X

Samlet karakter

8

           

 

Tabel 2. Fastsættelse af støttenedsættelse i Danmark

Samlet karakter

Støttenedsættelse

3-5

Overtrædelse vurderes som ”bagatel”

0 %

6-7

Overtrædelse vurderes som ”mindre betydning”

1 %

8-10

Overtrædelse vurderes som ”væsentlig betydning”

3 %

11-12

Overtrædelse vurderes som ”meget stor betydning”

5 %

 

 

Det meget detaljerede system betyder, at Danmark har omtrent det samme antal 1 procent støttenedsættelse, 3 procent støttenedsættelser og 5 procent støttenedsættelser. Omvendt har Holland simplificeret sit bedømmelsessystem mest muligt, og her fokuserer man alene på, om der er en overtrædelse eller ej. I det hollandske bedømmelsessystem indgår KO-overtrædelsens alvor-, omfang, og varighed ikke eksplicit med karaktergivning fra 1-4, men alene implicit ved en helhedsvurdering af bedriften.

Men den hollandske bedømmelse indebærer også, at alle KO-overtrædelser i Holland som udgangspunktet giver en 3 procents støttenedsættelse, og der skal være ekstraordinære omstændigheder til stede, hvis en 3 procents støttenedsættelse skal fraviges til fordel for en 1 procents eller 5 procents støttenedsættelse. Dette betyder også, at den hollandske landmand relativt ofte får en 3 procents støttenedsættelse, hvor en dansk landmand får 1 procents støttenedsættelse, og i mindre grad risikerer at få 5 procents støttenedsættelser.

Det synes umiddelbart positivt, at der i det danske system er en højere grad af differentiering mellem KO-overtrædelsens karakter og træk i støtten end i eksempelvis Holland. Men den danske differentiering er ikke en gevinst, når prisen er alt for høj. I dag er prisen for differentieringen et meget omfattende, detaljeret og komplekst bedømmelsessystem. Det er et bedømmelsessystem, som de færreste i branchen har overblik over.

Kan det eksempelvis have sin rigtighed, at kontrollanter, landbrugskonsulenter og jurister skal slå op i en 300 siders vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse for at kunne bestemme hvilket træk en landmand kan risikere? Kan det have sin rigtighed, at den enkelte landmand ikke selv kan gennemskue KO-reglerne og derfor er dybt afhængig af sin landbrugskonsulent? Der skal kunne udformes et mere simpelt KO-kontrolsystem.   

En uafhængig og uvildig kontrol
På KO-området skelnes der mellem kontrolmyndigheder og ressortmyndigheder. Kontrolmyndighederne er ansvarlige for at udføre kontrollen ”ude i marken”, mens ressortmyndigheden udformer og administrerer reglerne. Alt efter om det er miljøområdet, sundhedsområdet, dyrevelfærdsområdet eller GLM, som skal KO-kontrolleres, er forskellige myndigheder involveret som kontrolmyndighed og ressortmyndighed. Eksempelvis er kommunerne sammen med NaturErhvervstyrelsen ansvarlige for at udføre miljø- KO-kontrollen, mens både Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen er ressortmyndighed for miljøområdet.

Modsat er Fødevarestyrelsen den eneste kontrolmyndighed og ressortmyndighed på dyrevelfærdsområdet. Dernæst gælder det, at for hele KO-systemet er Center for Arealtilskud i NaturErhvervstyrelsen betalingsorgan. Center for Arealtilskud er dermed ansvarlig for den overordnede organisering af kontrollen med KO, og altså ansvarlig for at beregne eventuelle sanktioner og foretage nedsættelse i støtte. 

Inddragelsen af de samme offentlige instanser på kryds og tværs er blot et af mange eksempler på KO-kontrolsystemets ugennemsigtighed. Selvom KO-kontrolsystemets mangel på gennemsigtighed har skabt grobund for megen frustration, er det imidlertid ikke det største problem. Et større problem er, at de samme myndigheder har flere kasketter på. 

Eksempelvis er NaturErhvervstyrelsen i Fødevareministeriet både ressortmyndighed, kontrolmyndighed og betalingsorgan for:

  • Krav 1.17:  Udarbejdelse af gødningsregnskaber
  • Krav 1.18:  Afsætning af husdyrgødning
  • Krav 1.19:  Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og – behov.
  • Krav 1.21:  Etablering af plantedække.
  • Krav 4.1:    Etablering af bevarelse af plantedække på udyrkede landbrugsarealer.
  • Krav 4.2:    Vedligeholdelse af plantedække på udyrkede landbrugsarealer.
  • Krav 4.5:    Vedligeholdelse af plantedække på permanente græsarealer.
  • Krav 4.9:    Bekæmpelse af flyvehavre
  • Krav 4.12:  Vedligeholdelse af plantedækket på græsarealer i omdrift
  • Krav 4.13:  GLM-fortidsminder med tilhørende randbeplantning beliggende helt inde i markblok. 

Her er den lovgivende magt, udøvende magt og dømmende magt placeret hos en og samme instans. Endvidere er den øverste administrative klageinstans, Klagecenteret, også en del af Fødevareministeriet. Denne nuværende organisering er problematisk, og der eksisterer et åbenbart behov for at inddragelse af uvilligdige organer i systemet for derved at sikre landmændenes demokratiske retssikkerhed. En retssikkerhed, som i dag er ikke eksisterende.  

Dernæst er det bemærkelighedsværdigt, at Danmark som et af de eneste medlemsland i EU har valgt at lade offentlige myndigheder foretage KO-kontrollen. Andre medlemslande i EU vælger en privat kontrolordning, hvor private kontrolorganer foretager KO-kontrollen.

Danmark er altså her undtagelsen. Udlicitering af diverse tilsyn til private virksomheder er dog langt fra et nyt fænomen i Danmark. Vi kender det blandt andet fra landbrugets egne certifikationsprogrammer, såsom Danish-kontrollen, Englandsgrisen, Antonius, Dansk kalv mv. Udlicitering af et helt sektorområde – og i større skala – fandt  sted, da Statens Bilinspektion i 2005 blev solgt til det spanske selskab Applus. Privatiseringen har været en succes, og særligt servicen er sidenhen blevet forbedret markant. I dag bliver der gennemført syn om lørdagen eller aftenen, hvor billisterne tidligere måtte affinde sig med tider som Statens Bilinspektion meldte ud. Et stift system forandrede sig til at blive både smidigt og en rentabelt forretning, og dette uden at det har været på bekostning af sikkerheden. Når det lykkedes at privatisere bilinspektionen bør det også været muligt at gøre med KO-kontrollen.  

For at sikre, at de private kontrolvirksomheder udfører deres kontrolopgave korrekt og overholder de fastsatte standarder og krav, skal de akkrediteres, hvilket indbefatter, at det private kontrolorgan bliver godkendt til at udføre opgaven.

I Danmark er det DANAK, der er udpeget til at være det nationale akkreditereringorgan, og som således fortager kontrol med kontrol. Den kontrol som DANAK udfører vedrører blandt andet det private kontrolorgans tekniske kompetence, deres uafhængighed, deres upartiskhed og deres faglige integritet.

I fald den KO-kontrol, som et privat kontrolorgan leverer, ikke lever op til standarden og den aftalte pris, vil kontrakten selvsagt blive opsagt. De private kontrolorganer står derfor konstant til regnskab. Modsat er der ikke krav om at offentlige kontrolmyndigheder skal akkrediteres, og deres uafhængighed og upartiskhed bliver derfor aldrig afprøvet. 

Endvidere bevirker udlicitering af kontrollen på KO-områet til, at der opstår en sund konkurrence – en konkurrence som kan medvirke til at holde omkostningerne nede og kontrolniveauet højt. Det bør også skabe bedre kvalitet i kontrollen, at holde andre aktører op på de opstillede krav, end hvis styrelsen, som i dag, skal kontrollere sig selv.

At udlicitere KO-kontrollen til private kontrolorganer har således flere ønskelige fordele. Dels vil kontrollen blive både bedre og billigere, men ikke mindst vil kontrollen blive foretaget af en uafhængig og uvildig instans, hvilket også vil medvirke til at skabe en mere åben sagsbehandling. 

Kontrol tæt på landmanden, med en høj grad af rådgivning og vejledning
Konsulentfirmaet PA Consulting har tidligere i sin analyse af hektarstøttedommen for NaturErhvervstyrelsen anbefalet at centralisere krydsoverensstemmelseskontrollen, sådan at den KO-kontrol kommunerne i dag udfører, fremover udføres af NaturErhvervstyrelsen. En lignende anbefaling er rigsrevisionen også tidligere kommet med, og i den forbindelse udtalte man, at KO-tilsynsmodellen bør genovervejes, så en central myndighed har det overordnede ansvar for kontrollen, således at der sikres en ensartet kvalitet af kontrollen. 

En ensartet KO-kontrol er bestemt ønskelig, da en uensartet kontrol skaber konkurrenceforvridning mellem landmændene. Men en forsat centralisering af KO-kontrollen er ikke løsningen, da det vil betyde at kontrollen fjerner sig endnu længere væk fra landmandens praktiske hverdag.  

Når kontrollen foretages lokalt sikres den dialogbaseret rådgivning bedst, og derved sikres det, at erhvervet får en forståelse for KO-reglerne og KO-systemet. Dette gøres ved at have en proaktiv indsats i dialogen, med information, åbenhed og tæt kontakt til erhvervet via bland andet de lokale konsulenttjenester.

Det fremgår af rapporten, som sammenligner KO-kontrollen i Danmark, Sverige, Holland og Slesvig-Holland på dyrevelfærdsområdet, at der i Slesvig-Holsten er allokeret ressourcer til direkte vejledning af landbrugeren om fortolkning, retningslinjer og standarder for overholdelse af kravene på KO-området, og undersøgelsen tilskriver netop den mere omfattende vejledning, som medvirkende forklaring til, at Slesvig-Holsten har betydeligt lavere støttenedsættelser per KO-kontrol. Lignende initiativer ser Bæredygtigt Landbrug meget gerne indført i det danske system. 

Kunsten bliver for fremtiden at få skabt en ensartet og retfærdig kontrol. En ensartet kontrol, som bygger på høj faglighed. En retfærdig kontrol med høj grad af rådgivning og vejledning. En KO-kontrol, som kommer tættere på virkeligheden i staldene og på markerne. 

Formålet med kontrollen må aldrig være en fejfinderøvelse, men i stedet at sikre at landmanden ikke overtræder KO-reglerne.  En uafhængig og uvildig kontrol må være et krav.   

 Fakta:
Bæredygtigt Landbrug kæmper for en ny kurs i den danske implementering af EU’s krydsoverensstemmelseskrav, der indbefatter:

  •   Afskaffelse af dansk overimplementering
  •   Færre regler
  •   Et enkelt og forståeligt bedømmelsessystem
  •   En uafhængig og uvildig kontrol
  •   Kontrol tæt på landmanden, med en høj grad af rådgivning og vejledning

 

Læs også: Sådan fugerer KO-reglerne

Af Tea Risom, tri@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top