Landmand og naturplejer

Mød bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Karin Dinesen, der har viet en betydelig del af sit landbrugsareal til fasaner, småbiller og sommerfugle.

”Stop, jeg har en fasan på kornet!”
Ordene kommer ganske sagte fra min egen mund, nærmest hviskende og med en volumen, der hurtigt forsvinder i græsset under mine halvvåde støvler. Jeg sætter pegefingeren på udløseren. Stille som en mis. Så knipser jeg. ”Klik,” lyder det. Men fasanen er allerede forsvundet. Som dug for solen.

Jeg spejder febrilsk efter et nyt bytte. Lige nu er der ingen fasaner i miles omkreds, så jeg vender mig om mod min følgesvend Karin, skjult af krat og det levende hegn, hvor fuglene frit kan færdes. Indhegnet og beskyttet mod ræven og rovfugle fra luften.

”Karin,” hvisker jeg. ”De er nu ikke særlig selskabelige, dine fasaner!” 

”Nej, ikke i dag. Men de ved jo heller ikke, om du kommer med et gevær eller et kamera,” lyder det, da Karin dukker op fra krattet i hegnet.

Men hun er ikke sådan at slå ud. Fast besluttet på at finde et par fasaner, der vil portrætteres i forbindelse med den artikel, jeg er bestilt til at skrive om Karin og hendes biotopplaner, sætter vi os hurtigt ind i bilen og kører videre. Vi kan sikkert finde nogle fasaner ved brændeskuret. Det er et af deres yndlingssteder, fortæller Karin, mens bilen vugger videre ud af marksporet.

Vildtager1

Mere natur i marken
Egentlig er hun planteavler. Karin Dinesen. Men de seneste tre år har kvinden og landmanden fra godset Mullerupgård, godt ti kilometer nordvest for Slagelse, været mere end det. Hun er nemlig en af de omkring 250 lodsejere og landmænd, der har fulgt Skov- og Naturstyrelsens retningslinjer for mere natur, dyrevildt og biodiversitet i og omkring den danske landbrugsjord.

Indsatsen hedder biotopplaner, og det betyder, at Karin Dinesen har udtaget 8 procent landbrugsjord under plov. Den udtagne jord er i dag ikke længere er en del af Mullerupgårds 300 hektar og landbrugsjord med salgsafgrøder, men i stedet hjemsted for mange vildtarter som for esempel fasaner, råvildt og harer.

Biotopplanerne er med andre ord områder i markarealerne, hvor der ikke længere høstes, og der må hverken gødes eller sprøjtes. Planerne består på Mullerupgård af striber med brak eller udyrkede arealer. Nogle af planerne eller striberne, som områderne i markerne også kaldes, består af biostriber med forskellig beplantning, der giver føde til både større og mindre dyr. Ved at anlægge såkaldte beetle banks som del af biotopplanerne, kan Karin også tiltrække sommerfugle, biller og insekter, som så igen giver føde til bestanden af fasaner og vildt. 

Efterår med fasaner

Fasaner som belønning
Og lige netop fasanerne er helt centrale for Karin og Mullerupgårds arbejde med biotopplanerne. For de mange point, hun høster som belønning for biotopplanerne, er nemlig direkte proportional med antallet af fasaner, der med rette må sætte ud i området.

Normalt er grænsen 1fasan pr. hektar, men fordi Karin, med de mange nye tiltag i biotopplanen, opfylder Skov- og Naturstyrelsens pointsystem, kan hun nu udsætte ikke mindre end 1.350 fasaner årligt. Fasanerne udsættes i naturlige områder som, når de er 6 uger gamle, hvorefter kyllingerne langsomt sluses ud. Og fra slutningen af efteråret til januar indgår de i den jagt, som Karin driver på godset.

Men det er ikke kun fasaner, der trives i de nye biotoper.

”Jeg ofrer jo noget landbrugsjord, men vi får også noget kønt at se på. Og vi får en fin vildtbestand. Blandt andet har vi rigtig mange harer, og vi er også begyndt at få agerhøns tilbage, og vi har fået rigtig meget råvildt,” fortæller Karin, da vi atter sætter os ind i bilen efter endnu et mislykkedes fotoforsøg.

”Vi bliver beskyldt i landbruget for, at der ikke er en hare tilbage, men vi vælter rundt i harer. Forleden da jeg var ude med min planteavlskonsulent, så vi 15 harer i marken. Så de er her. Men det har også noget med biotopplanerne at gøre.”

Hare

Landmand og jæger
Fasaner og agerhøns er ikke de eneste fugle, der har fundet ly og læ på Mullerupgård.  Ud over fasanerne arbejder Karin Dinesen også med at skabe gode vilkår for vilde ænder, der på lige fod med fasanerne, indgår i jagten. Det har hun blandt andet gjort ved at anlægge flere store søer og plante skov i det ellers flade terræn med udsigt over Storebælt og øen Musholm.

”Jeg lavede faktisk søen før, vi fik rigtigt stort jagtvæsen. Der stod nemlig altid vand dernede. Og det var dengang, jeg havde elever, og jeg sagde altid til mine dem, lad nu værre med at køre ned i det hul. Hvorefter de kørte ned i det hul. Og så ringede vi til Falck, der kom og trak dem fri. Og så blev jeg enig med mig selv om, at det kunne jeg lige så godt udnytte i stedet for at ærgre mig over det.”

Og der er da heller ikke meget at ærgre sig over, for med søen og den nye natur, får Karin, der selv er passioneret jæger, glæde af dyrevildtet på sine jagter.

”Der er rigtig mange krikænder her. De trækker ind fra andre steder og fra havet. Og nogle gange, er der tusinde krikænder hernede,” fortæller Karin i et ihærdigt forsøg på at overdøve det langt fra unisone kor af rappende ænder, der netop nu giver koncert i baggrunden.

”Ja, man får jo helt lyst til at skyde dem…,” lyder det med et smil fra jægeren; ”…og det er faktisk en rigtig sjov fugl at skyde. Den er rigtig hurtig, så man skal være vågen på aftrækkeren.”

Endnu en gruppe af ænder rapper og letter. Det er vilde gråænder. De letter ikke så hurtigt som krikænderne, fortæller Karin, og det lykkedes mig rent faktisk også at få en and på kornet. ”Klik,” lyder det, mens billedet af en velpolstret and i luften øjeblikkeligt dukker op på kameraets display.

Med kærlighed til naturen
Efter besøget ved søen og naturprojektet, der har krævet mest arbejde, og som er den del af de nye planer, Karin er allermest stolt af, fortsætter det, der nu nærmest har udviklet sig til en jagt på fasaner. Vi skal give det et skud mere i forsøget på, at få en fasan foreviget til albummet, mener Karin, og vi forsætter den vuggende tur ud ad markvejen mod den smukke hovedbygning på Mullerupgård. Undersvejs glæder vi os af synet ved biotoperne endnu en gang.

”Jamen, der er jo masser af glæder ved det. Jeg har ansat en skytte, der hjælper mig med arbejdet, og han gør meget ud af, at biotopplanerne også har farver, og at plantedækket er varierende. Vi har jo både solsikke, cikorier, lucerne, stenkløver og alt muligt andet, så der er masser af farver. Og det gør, at vi har fået enormt mange sommerfugle, insekter og småfugle, som kan lide det. De sidder og spiser på hirsen eller blomsterne.”

”Til gengæld er der en ulempe ved at have fasaner; de elsker at støvbade i mit staudebed,” lyder det med et smil fra Karin bag rettet i førersiden.

”Men det er en stor glæde, når man går rundt og kigger. Råvildtet kan jo rigtig godt lide det, harerne kan lide det og småfuglene kan selvfølgelig også lide det. Der er bare rigtig meget godt, der kommer med de biotopplaner. Så hvis du går rundt herude en sommerdag, hvor solen skinner, og du kan se vandet og øen og det hele; ’ja, hvad mere kan man så ønske sig’?”

Fasaner i haven

 

Solsikker

Vildtager2

Hvad er en biotopplan?
En biotopplan har til formål at etablere eller forbedre eksisterende biotoper, dvs. områder med fx småsøer, træer og krat for at øge omfanget og forbedre kvaliteten af de vildtlevende fugle og pattedyrs levesteder. Det betyder, at man for at sætte fasaner og agerhøns ud også skal oprette natur efter særlige retningslinjer. Man skal fx lave bevoksninger med forskellige buske og træer, som vildtet kan gemme sig i. Man kan bruge brakmarker og beplante markskel, som vildtet kan finde føde i. Hvis man sætter mere end en fasan eller agerhøne ud pr. hektar, skal man derfor anmelde og gennemføre en biotopplan for ejendommen til Skov- og Naturstyrelsen. Ved udarbejdelse af biotopplaner er der mulighed for at vælge mellem 23 tiltag, der giver forskellige point. Når der samlet er opnået 100 point, må der udsættes syv fasaner eller agerhøns pr. hektar.

Kilde: Jagt og Naturstyrelsen 


Klik her for at se video om oprettelse og pleje af biodiversitetsstriber
  

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top