Bæredygtigt Landbrug har indbragt fødevareministeren for ombudsmanden

Foreningen Bæredygtigt Landbrug mener, at Mette Gjerskovs (S) håndtering af randzoneloven har været misvisende og utilstrækkelig, og derfor har foreningen 10. juli bedt Folketingets Ombudsmand se på, om fødevareministeren har overholdt de demokratiske spilleregler.

Selv om Folketinget og regeringen er gået på sommerferie, har Folketingets Ombudsmand fået en ny sag mellem hænderne, der peger tilbage på de arbejdsbetingelser som regeringen, og særligt fødevareministeren, har givet til politikere, interesseorganisationer og den øvrige offentlighed.

Bæredygtigt Landbrug har valgt at indklage fødevareministeren for ombudsmanden, fordi foreningen mener, at den måde ministeren har håndteret tilblivelsen af randzoneloven, og særligt den kompensationsordning der skal følge med randzonerne, efterlader meget at ønske i forhold til den almindelige demokratiske proces.

Bjarne Nigaard fjord og mark-baggrund

”Vi synes, der er en række forhold i forløbet, som ikke er optimalt for standarden af det danske folkestyre”, forklarer Bæredygtigt Landbrugs chefjurist, Bjarne Nigaard. ”For det første er vi utilfredse med, at fødevareministeren og hendes ministerium afslog at give os aktindsigt i de papirer, der fortalte hvad EU-Kommissionen mente om den danske kompensationsordning. Det er jo ikke en statshemmelighed, hvordan EU tolker sine egne retsregler, i dette tilfælde reglerne om EU’s distriktsmidler, som støtteordningen skulle læne sig op ad”.

Bæredygtigt Landbrug mener, at ministerens afslag ikke sagligt kan begrundes i henhold til offentlighedslovens bestemmelser, og man har derfor bedt Folketingets Ombudsmand vurdere afgørelsens lovlighed. Det viste sig senere, da organisationen selv skaffede dokumenterne ved at søge aktindsigt gennem EU-systemet, at EU-Kommissionen bl.a. ikke havde bekræftet den danske støtteordning. Noget som fødevareministeren ellers flere gange havde fortalt til Folketingets medlemmer, i nyhedsbreve fra Fødevareministeriet og i artikler i en række danske aviser.

”Ministeren blev mod slutningen af folketingsåret nødt til at lave en anden støtteordning, end den der er forudsat i forarbejderne til randzoneloven”, fortæller Bjarne Nigaard. ”Det blev til en ordning, som alene finansieres af danske skatteydere via en statsstøttemodel. Men hvorfor er denne væsentlige ændring af forudsætningerne for randzoneloven aldrig testet parlamentarisk? Og hvorfor er de ret så indgribende og væsentligt ændrede forhold ikke, som det normalt er praksis, sendt i offentlig høring, og underkastet den almindelige demokratiske proces, som vi kender den?”

Den ændrede støtteordning betyder blandt andet, at ikke alle landmænd kan få kompensation, som de ellers var lovet, ligesom der er flere, der ikke vil få samme sats, som de i første omgang havde udsigt til. Dermed er lappeløsningen med statsstøtte blevet dyrere end først forudsat – både for landmændene og for skatteborgerne. Og ingen af parterne er blevet hørt om de væsentlige ændringer i lovgrundlaget.

”Jeg vil ikke gisne om, hvad Ombudsmanden vil mene om sagen, eller hvor lang tid der går med at behandle den”, siger Bjarne Nigaard. ”Men for Bæredygtigt Landbrug er det her en meget vigtig sag. Og for hvert af vores medlemmer, der først fik reduceret sin råderet over egen jord, og dernæst måtte finde sig i ikke engang at få den lovede kompensation for det, er det måske afgørende for, om der er en fremtid for dem. Derfor skylder vi at få vendt hver en sten i sagen.”                     

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top