Flowmålinger søsat i det nordjyske

Lave kvælstofkoncentrationer i drænvandsmålinger er baggrunden for nye, detaljerede undersøgelser med bl.a. flowmålinger i Nordjylland. Forventningen er, ifølge Leif Knudsen fra Videncentret for Landbrug, at kvælstoftabet er langt mindre end forventet, uanset gennemstrømningen.

Gennem to år har LandboNord og Videncentret for Landbrug foretaget godt 70 drænmålinger på forskellige jorde i det nordjyske. Resultaterne har overraskende vist kvælstofkoncentrationer på kun omkring en tredjedel af den koncentration, som modelberegninger har vist, at der tabes fra rodzonen.

De overraskende resultater følges nu op at tre mere detaljerede drænundersøgelser i Limfjordsoplandet, der med de tidligere drænvandsundersøgelser har vist sig som et robust område i forhold til kvælstoffjernelsen.  De ny målinger udføres af Videncentret for Landbrug i samarbejde med Aarhus Universitet. Ud over koncentrationen af kvælstof måler de nye undersøgelser også på mængden af kvælstof.  En måling, der er langt sværere og dyrere at måle end koncentrationen, fordi vandafstrømningen varierer over tid.

”I drænvandsundersøgelsen, måler vi kun koncentration, men vi måler ikke afstrømningen eller den mængde af vand, der strømmer igennem. Det vil så sige, vi ikke kan bestemme, hvor meget kvælstof, der løber ud, fordi vi mangler mængden. Når vi har mængden, så kan vi sige, hvor meget der tabes, og det er jo det, som mange gerne vil vide,” siger chefkonsulent Leif Knudsen fra Videncentret for Landbrug, der med målingerne får et mere eksakt billede af det faktuelle kvælstoftab.

”Vi har jo modelberegningerne, men det er det, vi godt vil forholde os til. Hvordan passer det regnestykke? Vi forventer med de lave koncentrationer, vi har set, at lige meget, hvor meget vand, der strømmer igennem, at så vil tabet være betydelig lavere, end det vi har regnet med.”

Interessante dræn
Med den nye undersøgelse, der blev sat i værk i foråret, har man i alt udpeget tre såkaldte ’interessante’ dræn, der hver især er blevet udstyret med en flowmåler eller en logger, der som detaljerede datafiler dagligt rapporterer om kvælstofindholdet i de enkelte dræn. Målingerne supplerer målinger på andre dræn, som bliver gennemført af Aarhus Universitet. Og selvom resultaterne og hele afstrømningen først kan aflæses til vinter næste år, så har chefkonsulenten store forventninger. 

”Vi kan endnu ikke sige noget om de endelig resultater, men jeg har en forventning om, at fra man anser området med de hævede havbunde ved Limfjorden som værende relativt følsomme arealer, altså hvor tabet er relativt stort og koncentrationen lille, så vil det formentlig vise sig, at kvælstoffet ikke giver de store problemer for den type arealer.”

Ifølge Leif Knudsen sker der en større end forventet omsætning af kvælstof, den såkaldte retention, der på landsplan betyder, at 66 procent – svarende til to tredjedele – forsvinder, inden kvælstoffet føres med vandløbene til slutmodtageren eller recipienten. 

”Det er jo meget forskelligt i forskellige områder og lige netop i Nordjylland, har man kun regnet med at en mindre del forsvinder. Og det har jo blandt andet givet landmændene problemer i forhold til at få miljøgodkendelser deroppe. Det er jo så det, vi håber på, at vores resultater kan ændre på,” lyder det fra Leif Knudsen, der mener, at landmænd i flere tilfælde lever med forkerte kvælstofberegninger.

”Ser man på det blå nitratkort, som angiver kvælstofudledningen, så mener jeg, der er nogle fejl i det nordjyske område. Og det er da noget de, som har ansvaret for retentionskortlægningen, er opmærksomme på at her er der noget, de skal kigge på.”

Retentionen som x-faktor
Netop retention er den vigtige faktor, som Leif Knudsen med projektet ’interessante dræn’ håber at kunne fastslå mere præcist. Retentionen er nemlig den omdiskuterede faktor, der har så stor betydning for den samlede mængde af kvælstof, som landmænd i årene fremover skal reducere. Ifølge vandplanerne, der netop har undergået en kommunal, teknisk forhøring, skal danske landmænd reducere mængden af kvælstof med 9.000 tons inden 2015. Heraf skal næsten 2.000 tons reduceres i Nordjylland alene. Men med de nye målinger, håber Leif Knudsen, at reduktionen bliver mindre.

”Hvis man skal reducere så meget, som man har lagt op til første omgang med de ekstra reduktionsmål på 10.000 ton, så skal Limfjorden bære næsten 40 pct. heraf. Og der mener jeg, at vores tal kommer til at vise, at der skal en anden forståelse til,” lyder det fra Leif Knudsen.

”Der sker meget mere omsætning af kvælstof omkring det højstående grundvand. Meget oppe i det område, skyldes tabet omkring grundvandsspejlet, fordi det forsvinder som atmosfærisk kvælstof. Og der kan man sige, at lige netop den situation tager hverken Farm-N, der beregner udvaskningen fra rodzonen, eller retentionskortene sig af. På en eller anden måde, så skal man jo have retentionen nær grundvandspejlet ind i modellerne, sådan at det kan ramme rigtigt.”

Kritikere kan hævde, at de tidligere nordjyske drænvandsundersøgelser mangler afstrømningsmålinger – det såkaldte flow. Men med projekt ’Interessante Dræn’ er det, ifølge Leif Knudsen, nu muligt at komme et skridt videre i retningen af et mere sandt billede af, hvor meget kvælstof, der egentlig bliver tabt. Indtil videre har både universiteter og Statens Forskningsinstitut vist positiv interesse for projekt. 

Se resultaterne af koncentrationsmålingerne fra Nordjylland som pdf ved at klikke herunder:
Resultater er drænvandsundersøgelsen 2012

Læs mere om drænmålingerne i det Nordjyske i artiklerne herunder:

 Carsten Søborg 2
Landmand tager kvælstofmålinger i egen hånd

Carsten Søborg

Landmand: Vi vil have miljøgodkendelser på baggrund af målinger

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top