Chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard, mener fortsat der er væsentlige usikkerheder omkring randzoneloven, og der blev ikke kastet mere lys over sagen på torsdagens 10. samråd om den udskældte lov. Oppositionen havde før samrådet bedt ministeren redegøre for, hvor mange lodsejere, der ikke vil kunne modtage kompensation via den såkaldte de minimis-ordning, men det spørgsmål blev ikke besvaret til spørgernes tilfredshed, og derfor er der allerede varslet et 11. samråd om randzonerne.
Efter samrådet var chefjurist Bjarne Nigaard forundret over, at fødevareministeren under det to timer lange møde bedyrede, at lodsejere ikke har ret til kompensation, hvis de fratages retten til at råde over egen jord.
 |
”Hvis man ser bagud, så har ministeren gjort meget ud af at fortælle, at det efter hendes opfattelse ikke er en juridisk forudsætning, at alle mennesker kan få en kompensation for at afgive rådigheden over deres jord. Jeg er nødt til at sige, at jeg synes det er forunderligt. Enhver må være berettiget til at få kompensation eller erstatning, hvis man skal afgive rådighed – hvis man skal afgive et aktiv. Og jeg har svært ved at få øje på, at man kan nå frem til andet, men det må vi – som ministeren også siger – det må vi jo få en domstol til at se på. Og det gør vi så,” siger Bjarne Nigaard efter mødet til baeredygtigtlandbrug.dk.
Et af de store emner på torsdagens samråd var den deminimis-ordning, som ministeren den 8. maj præsenterede for fødevareudvalget, og ifølge ministeriets egne optællinger vil minimum 16 lodsejere ikke kunne opfylde kravene til støtten, da deres randzoneareal simpelthen er for stort. Et tal Bæredygtigt Landbrug frygter bliver langt højere, når det fulde omfang af deminimis-støtten bliver kortlagt. Bjarne Nigaard mener ikke, ministeren tolker reglerne korrekt, når hun overfor fødevareudvalget forklarer, at alle, der har søgt kompensation, er sikker på at modtage støtte op til deminimis øvre grænse på 56.000 kroner.
”Det tror jeg faktisk er ret usikkert, for i selve forordningen står der faktisk, at der er tale om alt eller intet i forhold til støtte. Og det må vi jo så få afklaret med EU-Kommissionen, hvordan de ser på det, men hvis jeg læser forordningen ordret, så er det sådan, at hvis du er berettiget til 56.001 krone, og loftet er 56.000 kroner, så får du nul kroner. Og hvis det er korrekt, så tror jeg vi må lægge adskillige ekstra lodsejere til de, som ikke får noget,” lyder vurderingen fra Bjarne Nigaard.
Bæredygtigt Landbrug har tidligere proklameret, at foreningen var klar til at gå til ombudsmanden, hvis ikke ministeren kan svare troværdigt på de mange spørgsmål omkring randzoneloven, og ifølge Bjarne Nigaard erden mulighed ikke kommet længere væk efter torsdagens samråd.
”I dag var der ikke så meget fokus på, hvad ministeren sagde, og hvad hun ikke sagde – og vidste og ikke vidste omkring EU-Kompensationsordningen. Der er stadig nogle ting, som vi har bedt om at få afklaret i den henseende, men det står helt klart, vi er ikke kommet længere væk fra at bruge ombudsmanden i dag, for der er ikke givet nogen svar, der betrykker os i, at det skulle forholde sig, som ministeren sagde ved starten af samrådet, nemlig at hun hverken har vildledt eller løjet.”
Af Jakob Tilma, jti@baredygtigtlandbrug.dk
