DCE: Antallet af målestationer halveret

Udgivet 28. juni 2013 - kommentarer:
DCE: Antallet af målestationer halveret

Antallet af målestationer og enkeltmålinger, der måler kvælstoftransporten i de danske vandmiljøer, er de seneste år halveret. Og det er en uheldig udvikling, mener biolog Jørgen Windolf fra DCE ved Aarhus Universitet.

Selvom Danmarks miljømål og krav om kvælstofreduktioner fra landbruget er både konkrete og målbare, så er antallet af målestationer og enkeltmålinger, der netop måler landbrugets bidrag af næringsstoffer og kvælstoftransporten til havmiljøet, faldet drastisk de seneste år.

Jørgen Windolf DCE

På godt ti år er antallet af målestationer med placeringer i vandløb overalt i landet rundt regnet halveret. Og den samme udvikling gør sig gældende, når man ser på de enkelte målinger, der hvert år foretages i vandmiljøet, fortæller cand.scient i biologi ved DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Jørgen Windolf til baeredygtigtlandbrug.dk.

”Hvis vi tager perioden fra 1990 til 2005, så har der været mellem 400 og 500 stationer, hvor man på hvert enkelt sted har taget over 12 målinger af vandkemi om året,” fortæller Jørgen Windolf, der som ferskvandbiolog hos DCE arbejder med det nationale vand- og naturovervågningsprogram, NOVANA.

”Dertil har der været ca. 200 stationer, hvor der har været under 12 årlige målinger pr. år. Det vil sige i alt 600 stationer. Til sammenligning er der i dag omkring 200 stationer med over 12 årlige målinger på. Så det er et kraftigt fald. Og så er der også en hel del under 12, men de er ikke så velegnede til at lave stoftransporter på.”

For at kunne følge overvågningen benytter Jørgen Windolf og kollegerne på DCE det såkaldte NOVANA-program. Og selvom der indgår langt flere stationer – og dermed målinger - end de mellem 400 og 500, så er det dog langt fra dem alle, der ifølge Jørgen Windolf, er brugbare, når man skal give et korrekt billede af årstransporten af kvælstof. Her er det vigtigt med mange målinger fra samme station eller vandløb fordelt over et helt år, og når antallet af målinger kommer under 12 for et enkelt år, er målingerne uegnede til at dokumentere kvælstoftransporten.  

Koncentrationsmålinger også reduceret
Også når det gælder enkeltmålinger eller såkaldte koncentrationsmålinger, er tendensen den samme som for målestationerne. På godt ti år er antallet af enkeltmålinger halveret.  

”En ting er, hvor mange stationer, man har i gang. Noget andet er koncentrationsmålinger. Altså; hvor mange gange er der nogen, der har været ude i et vandløb og dyppe en dunk og kørt den til et laboratorium og fået en kvælstofkoncentration tilbage? Det tal har - i perioden fra 1990 til 2002 - ligget på mellem 10 og 12.000 enkeltmålinger per år. Og i 2010 og 2011 er antallet reduceret til mellem 5 - 6.000 målinger. Så det er ikke forkert at sige, at antallet af enkeltmålinger er halveret. Og det er en stor reduktion,” siger Jørgen Windolf, der gerne havde set niveauet for stationer og målinger på nogenlunde samme niveau som for år tilbage.

”Man kan jo sige, at i en tid, der kalder på en lokal forvaltning, sådan som vandrammedirektivet jo i virkeligheden gør; at der bør reguleringen være baseret på så lokale data som muligt,” siger Jørgen Windolf og fortsætter:

”Det er jo ikke bare et landstal på kvælstofudledningerne, der er interessant. I dag er det jo kvælstofudledningen til Skive Fjord eller Mariager Fjord, der er interessant. Og den er jo selvfølgelig mere nøjagtig, jo flere målinger, du har. Så umiddelbart synes jeg, det er uheldigt, at man har lavet en halvering af dataindsamlingen, for hvis vi vil have en regional forvaltning af det lokale miljø, så kræver det også mere information.”

Målinger danner grund for modeller
Jørgen Windolf mener, det er en forkert udvikling, når antallet af målinger reduceres. For det betyder, at målingerne ikke er nær så regionale eller lokale, som tilfældet var tidligere. Dertil gør det faldende antal målinger det sværere for forskere at efterprøve teori med empiri. Og det er et problem.

”Vi har rigtig mange små vandløb, så ambitionen om, at vi kan måle hele landet, er nok umulig at opfylde. Så det betyder under alle omstændigheder, at vi, i det vi kalder umålt opland, skal lave nogle gode beregningsmodeller. Og det synes, vi da også selv, vi øver os på at gøre. Men det er klart; at jo mere vi måler, jo bedre er det. Og det er måske rigtig uheldigt, at vandstationerne bliver reduceret, for det gør jo, at GEUS og andre, der laver de her hydrologiske modeller, får sværere ved at have nogle data, de kan validere deres modeller på.”

Reduktion på bekostning af regionale målinger
Ifølge Jørgen Windolf er reduktionen i antallet af målestationer og målinger især en konsekvens af kommunalreformen i 2007, hvor man nedlagde landets 14 amter og i stedet indførte fem regioner. Før regionerne bestod overvågningen både af et nationalt program, det tidlige NOVA, samt en mere regional overvågning i de enkelte amter.

”Der er jo sket meget i forbindelse med kommunalreformen, det er i hvert tilfælde sammenfaldende med det, og det er jo klart, at der er nye økonomier, nye organisationer, ny struktur osv. Men summa summarum er, at den regionale miljøovervågning blev reduceret kraftigt.”

Fakta: 
NOVANA (Det Nationale Overvågningsprogram af VAndmiljøet og NAturen) er et program under miljøministeriet for overvågning af Danmarks natur. Programmet udføres af de regionale miljøcentre og koordineres af DCE. NOVANA blev startet i 2004 og er en udvidet udgave af det tidligere Nationale Overvågningsprogram af Vandmiljøet; NOVA.

 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk