Ja, det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det passer heller ikke med det, vi er blevet fortalt gennem de sidste 25 år. Ikke desto mindre ligger der et kæmpestort datamateriale som grundlag for konklusionen. Samtlige hektar landbrugsjord i Danmark og endda med opgørelser fra hvert af de gamle amter. Udvaskningen er selvsagt større i Vestjylland, end i Storstrøms Amt. Men forskellen er ikke så stor, som man skulle tro.
På side 48 i NPO-redegørelsen ses sammenhængen mellem tilførsel og udvaskning af kvælstof (N). Det er ikke en tilfældig undersøgelse. Tværtimod er datagrundlaget hele det danske landbrugsareal. (Klik her for at hente NPO-redegørelsen som pdf)
|
Forhold mellem tilført og udvasket N |
|
|
Kg N/ha tilført |
Udvaskning kg N/ha/år |
|
0 – 4 |
44 |
|
80 – 160 |
60 |
|
160 – 200 |
58 |
|
200 – 240 |
57 |
|
240 – 320 |
57 |
Udvaskning upåvirket af gødskning
Altså ingen virkning af nedsættelse af gødningsmængderne.
Hvis udledningen efter disse tal skal halveres, kommer man ned på 30 kg/N/ha – altså langt under, hvad man har fundet for ugødet.
Det må vist siges at være en ret umulig opgave udenfor et skrivebord.
Fra udvaskningstallene skal trækkes ca. 30 kilo kvælstof, som denitrificeres i rodzonen, og yderligere skal tallene reduceres med retention (det fordampningstab, der er frem til recipienten (de indre fjorde)).
Tilbage er mængde kvælstof, der svarer til naturbidraget.
Kendt viden, men ingen reagerede
Denne redegørelse var kendt, inden den første vandmiljøplan blev vedtaget i 1986. Alligevel valgte politikerne og landbrugets ledelse ikke at bruge dokumentationen i debatten. Jeg ved godt, at stemningen i Danmark var påvirket af de døde hummere i Kattegat, som til dels satte den almindelige dømmekraft ud af spil. Men når man nu vidste – og kunne dokumentere – at iltsvindet i Kattegat ikke skyldtes landbrugets kvælstof, så forstår jeg ikke, at landbruget accepterede, at landbruget fik skylden. Landbruget kunne bare have brugt dokumentationen fra NPO-redegørelsen.
Hvis Bæredygtigt Landbrug havde eksisteret dengang, var det aldrig sket
Det ville ikke være sket i dag. Det havde vi ikke fundet os i. Det værste var, at landbruget opgav at kæmpe. Kun ganske få, blandt andet Poul Vejby-Sørensen, har holdt fast og aldrig opgivet at få sandheden frem.
Vi er med meldingen fra Natur- og Landbrugskommissionen tættere ved, end vi har været i mere end 25 år.
Samtidig med at vores retssag mod kvælstofnormerne kører som planlagt. Vi har samlet en rigtig stærk dokumentation, samtidig med at der ikke var ”fugls føde” på Kammeradvokatens svarskrift. Det ser lyst ud, alligevel er jeg:
… dybt bekymret for dansk landbrugs fremtid
Dansk landbrugs samlede indkøb af næringsstoffer er støt faldende. Det er ikke kun på kvælstofsiden, at vi undergødsker. Nu er der på alle tre vigtigste næringsstoffer. I gennemsnit indløbes 71 kg N, 5 kg P & 16 kg K/hektar.
Som det kan ses af nedenstående graf, har salget af næringsstoffer været stødt faldende gennem de sidste 20-30 år.
Opgørelse over salg af handelsgødning 2011/2012
Næringsstoffer i husdyrgødning falder også
’Nå ja’ kan kritikerne så sige, det er jo kun handelsgødning. Det bliver jo opvejet af en øget anvendelse af husdyrgødning. Men sagen er den, at mængden af husdyrgødning også falder.
Dansk landbrug er på vej ud i den onde udpiningsspiral
Når vi konsekvent undergøder vores jord, udpiner vi den. Det er ikke bæredygtigt. Vi skal efterlade en jord til vores efterkommere, der er minimum så god som den, vi overtog fra vore forfædre. Jeg ved godt, at økonomien er stram mange steder og at det ikke er med den gode vilje, at der spares på næringsstofferne.
Et gammelt ordsprog siger ’hvad der er sparet, er tjent’. Det gælder ikke for næringsstoffer. Vi skubber en regning foran os og hvad værre er: Når udpining først er i gang, tager det lang tid, før udbytterne er tilbage på samme niveau. Det ved de, som har landbrug i Østeuropa. Der kommer en dag inden for den nærmeste fremtid, hvor vi igen kan gøde efter ’godt landmandskab’. Det er vigtigt, at vi ikke i mellemtiden har udpint jorden, så det tager for lang tid, inden vi får effekten af de højere kvælstofnormer.
Læs også: Ministerier på kant med naturlovene
Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug
