Debat ved grøften: Randzoner eller ej?

Loven kræver dem. Alligevel vender flere landmænd dem nu ryggen. Bæredygtigt Landbrug har besøgt to landmænd på hver sin side af et vandløb i det nordlige Midtsjælland med hver deres holdning til de omdiskuterede zoner. Den ene har udlagt ti meter med dyrkningsfri zone, mens den anden har sået til kanten.

Selvom de fleste landmænd er enige i, at loven om randzoner er en lov, man helst er foruden, så er der ikke samme enighed, når snakken falder på, om hvorvidt selv samme lov bør eksekveres eller ej. Og for landmandskollegaerne og naboerne Simon Pedersen (til venstre) og Jacob Nørgaard (til højre) ved Skibby i Nordvestsjælland splitter holdningerne til de forhadte zoner da også.  

Jacob Nørgaard, 35 år,  driver 350 hektar med vårbyg, hvede og raps, altså generelle kornafgrøder. Han har mellem 5-10 hektar med randzone.

Simon Pedersen, 54 år, driver 28 hektar på fædrene gård + 50 hektar som han har forpagtet. Dyrker spisekartofler og hvede og har godt 1 hektar randzone, svarende til 3,5% af arealet.

”Jeg betragter mig selv som en lovlydig borger, så selvom jeg mener, man bør afskaffe randzonerne, så overholder jeg loven. Jeg tør ikke andet,” fortæller planteavler Simon Pedersen, da Bæredygtigt Landbrug har sat ham og kollegaen Jacob stævne ved den grøft og det vandløb, der markerer skellet mellem de to landmænds marker.

Vi befinder os på Simons side af vandløbet. Her i den lune forårssol er det tydeligt at se, hvor marken med sartgrøn vinterbyg slutter. Præcist ti meter fra vandløbet, er der ingen spirende korn i jorden, men i stedet et saftigt grønt og tætvævet tæppe af græs, der på mindre end et år har fået godt tag i den dyrkningsfri zone. På den anden side af det smalle vandløb, på Jacobs mark, er der til gengæld sået raps helt til kanten. 

”Med min raps, overholder jeg også loven, for den var sået, før randzoneloven trådte i kraft. Det var i starten af efteråret, så der var man måske lidt mere tilbøjelig til at følge reglerne. Men her i foråret har jeg været mere i tvivl, så der har jeg valgt at så ud til kanten,” fortæller Jacob, der, med sin raps til kanten, har vendt randzonerne ryggen.

”Det kører jo frem og tilbage hele tiden, og der er ingen klarhed. Og især efter, de har forkastet vandmiljøplanerne, så mener jeg ikke, der er noget fagligt grundlag for at udlægge randzoner. De sidste ti meter gør jo ikke nogen forskel – dine dræn løber jo stadig inde fra marken og ud i åen. Og det ændrer jo ikke på, om du sår ti meter – eller om der er ti meter, der ikke er sået til,” lyder det fra Jacob, der har svært ved at se fornuften i kravet om randzoner.

”Men det er som om, de går ud fra, vi er nogle svin med vores gødning – at vi bare kører og sprøjter gylle ud i åen. Der er jo derfor, de har lavet de ti meter. Det kan ikke være andet. Der er jo ikke fagligt belæg for, at det kvælstof, du giver på de sidste ti meter, at det bare skulle rende ud i grøften mere end det andet gør.”

Dialog eller handling

Simon og Jacob front IKKE TOP

Selvom de to landmænd ikke er enige i spørgsmålet om at efterkomme de omdiskuterede zoner, så er de dog enige i at fastholde presset imod randzonerne. De skal væk, mener de begge. Og hellere i dag end i morgen.

”Der er jo ikke noget belæg for det. Det er jo det, der er det mest provokerende, synes jeg, for hvis nu bare, der var noget i det, og man kunne sige; ’hvis i gør sådan, så fjerner i så og så meget kvælstof’ – jamen, så gør vi det da. Men der er jo ikke noget fagligt belæg for at gøre det,” lyder indvendingen fra Jacob.

Og selvom Simon selv har anlagt randzoner omkring åer og vandløb på sin bedrift, kan han godt følge sin nabos beslutning.

”Jeg kan jo godt se med den diskussion, der har været om det, at der, er det svært at gøre det rigtige. Men loven er jo ikke fjernet endnu, så jeg hælder til, at man tager dialogen med politikerne, og så får den af bordet ad den vej. Og jeg håber på, den bliver sløjfet, for den er kun til gene. Jeg kan ikke se nogen idé i den. Den er kun til for at genere os,” lyder det fra Simon, mens et nik fra naboen viser, han er enig.

”Tiltag som randzoner skal være faglig begrundet. Og hvis vi forurener, så må vi jo gøre noget ved det. Men når ikke vi forurener, så kan man jo ikke bare sige, at så skal i gøre sådan, og så ikke kompensere for det – og så slet ikke kompensere i tilstrækkelig grad,” lyder det fra Jacob.

”Jamen, der kan jeg da følge dig nu, især hvis man har mange af de zoner rundt omkring, og man har sået her i foråret, fordi vandmiljøplanerne er blevet underkastet…,” sympatiserer Simon med naboen, der på visse marker i forårssæsonen har tilsidesat loven om randzoner.

”Især efter, at vandmiljøplanerne er faldet fra, så er vi jo næsten i vores gode ret til at lade værre med at lave randzoner, synes jeg. Hvorimod i efteråret, der ville jeg da nok have tænkt mig om to gange, men der havde jeg ikke nogen arealer, der skulle sås,” siger Jacob med et blik på naboen.

Selvom der er gensidig forståelse de to landmænd imellem, så fastholder Simon alligevel at slaget om zonerne skal tages af anden vej.

”Jeg håber jo, der nogle politikere, der tager det til efterretning og får lagt et pres, så vi kan få fjernet de randzoner,” lyder det fra Simon, inden Jacob fortsætter.

”Det er også fint nok, hvis de vil tage jord ud, men så må de jo betale for det. Det skal jo forrentes med det, som det skal forrentes med.”

”Ja, det er jo der den står, for de kunne jo komme og købe jorden, og så give os pengene for det eller sætte et eller andet fast beløb af hvert år, som vi kan regne med,” lyder det forsigtigt fra Simon.

”Ja, noget der er mere i nærheden af virkeligheden. Og som der er garanteret langt ud i fremtiden.”

Kostbare zoner

Selvom der blandt de to naboer reelt hersker tvivl om, hvorvidt de overhovedet skal regne med at få den kompensation, der er stillet i udsigt, så er der ingen tvivl om, at beløbet under alle omstændigheder er for lille.

”Hvis de skal kompensere noget, så skal de jo sige; ’fint nok, hvad har du høstet på det stykke, du har inde i marken, og hvad har du af overskud på det?’. Det samme beløb skal man jo have for jorden i randzonen. Og i en højværdi-afgrøde som raps, der kan du da godt have 6.000 kr. på bundlinjen per hektar. Så er det da til grin, at man kun får 2.000. Især når der ikke er noget fagligt belæg for, at det skulle fjerne væsentlig kvælstof til vandløbene,” siger Jacob, mens Simon sender stafetten videre.

”Hvis vi ikke får nogen penge for det, så er det jo sådan set en skjult ekspropriation, kan man sige jo. For hvis ikke man plejer sådan en bræmme her, så vil den i løbet af nogle år springe ud i træer og skov. Og så kommer det til at ligne sådan noget derhenne…,” siger han og peger på et hjørne med træer og krat, der omkranser et stykke af marken.

”… ja, og så kan du jo ikke få støtte til det,” supplerer kollegaen Jacob.

”Nej, så går det jo bare helt ud af landbrugsdriften,” siger Simon, mens Jacob tager over igen:

”Der er mange omkostninger forbundet med det, som man ikke får dækket på nogen måde, og så er det jo til grin kun at give 2.000 for det.”

Endnu en gang er Simon enig.

”Og så er det jo underbetalt, for det jord her, er jo ikke ringere end det jord, der ligger ti meter længere inde på marken…,” siger Simon og peger i retning af den spirende kornmark med vinterbyg.

”For mit vedkommende der er det noget af det bedste jord, der er mest dyrkningssikker, fordi det ligger så tæt på et vandløb. Så har vi en tør sommer, så har vi en rigtig stor afgrøde stående her. Nogle år har vi også haft kartofler i denne mark. Og navnlig, når det er dyre specialafgrøder, der går fra, så tager det da flere omkostninger med sig,” konstaterer landmanden, der sammen med sin kollega ikke kan se fornuften i de anlagte randzoner.

”Hvis der nu var tale en ung landmand, der lige havde været ude og købe jord og havde givet 125.000 eller 150.000 kroner for sådan en hektar, og han så fik at vide; ’du må ikke dyrke det mere, og du får ikke nogen penge for det’, så ville det jo være en økonomisk katastrofe,” siger Simon, der selv er sjette generation på den fædrene gård lidt uden for Skibby.

”Ja, for du kan ikke forrente det med de 2.000, du får, og tilsvarende kan man sige, at de ældre landmænd, der sidder med en gård, som de skal sælge nu, de kan ikke få penge for arealet, der går til randzoner. Simon kan ikke få penge for det her,” siger Jacob og peger i retningen af det grønne tæppe af græs, der på Simons side af åen, udgør de sidste ti meter før vandløbet.

”… eller det kan han da godt, men prisen bliver jo tilsvarende, og hvad du kan forrente til 2.000 kroner. En ejendom, der har rigtig mange randzoner, er jo ikke interessant, eller det skal i hvert tilfælde reguleres i prisen,” siger Jacob, der med sine 35 år, er en af de yngre landmænd i faget.

Randzoner fremover?

Selvom der blandt de to naboer ved grøftekanten er enighed om, at loven om randzoner skal forkastes i sin nuværende form, og at den medfører mere forvirring end afklaring, så er der stadig tvivl, om hvor langt til kanten, der skal sås til næste sæson.

”Der går jo noget tid. Nu skal vi lige have høstet raspen først. Men det bliver hvede derovre, ” forklarer Jacob og sender et grin i retning af rapsmarken uden randzone. Som om han kan mærke det påtrængende spørgsmål omkring randzoner. 

”Med hensyn til randzoner, så må vi tage den, når vi når dertil. Det er jo klart, jeg ikke er interesseret i at blive trukket 3 eller 4 procent i min støtte. Så er jeg jo nødt til at lave en beregning på, om det kan svare sig, at lade være,” lyder det fra Jacob, der tidligere har haft kontrolbesøg på gården.

”Jeg har nogle vandhuller, og jeg havde bl.a. en fra kommunen der kom ud og skulle kontrollere mine grise. Men det interesserede hende ikke, hun havde mere travlt med at gå ud i marken og kigge på vandhuller og randzoner. Så hun fandt da et par steder, men de steder har jeg altså sået helt ud til kanten, fordi der i foråret har været meget mere tvivl om kompensation osv.,” fortæller Jacob, der dog selv med såning til kanten, sover roligt om natten.  

”Jeg sover ganske roligt, men det er jo et valg, man tager,” lyder det fra Jacob, der ligesom naboen Simon undrer sig specielt over visse elementer i randzoneloven.

”Og det er jo så også det, der er lagt op til med, at randzonerne skal være offentligt areal. Alle skal bare have til at komme og færdes næsten, som det passer dem.”

”Så er det vel også lige før, vi skal til at etablere parkeringsplads oppe ved vejen også,” lyder det småsarkastisk fra Simon til Jacob, der hurtigt kvitterer med et højlydt grin.

Randzoner eller ej. De griner begge to, mens de skridter over marken og det grønne tæppe af græs i Simons randzone. Videre til dagens arbejde.

Onsdag den 8. maj er fødevareministeren kaldt i åbent samråd af Folketingets Fødevareudvalg omkring kompenationsordningen i forbindelse med randzoneloven.

Du kan følge samrådet live ved at følge dette link fra onsdag klokken 14.00. 

Simon og Jacob smil IKKE TOP

 Af Tina Krarup, tk@lfbl.dk

Scroll to Top