Fødevareministeren har bestilt en rapport hos DCA, under Århus Universitet, der har undersøgt konsekvenser på natur og miljø i Sydamerika og Sydøstasien, som følge af dansk import af soja og palmeolie. Ifølge rapporten fra DCA beslaglægger produktionen af protein et areal på størrelse med Sjælland. Alligevel tillader fødevareministeren sig at udtage et nyt areal på størrelse med Falster, i form af randzoner, fra landbrugsarealet. Arealer der typisk kunne være brugt til at producere protein, og derfor mener Bæredygtigt Landbrug at en stor del af problemet er skabt på ministerens eget skrivebord.
”Vi har en dansk fødevareminister, som anklager danske landmænd for at være skyld i kritisable forhold i Sydamerika, men som selv kunne løse problemet ved at føre en ansvarlig politik i Danmark. Kritikken af landbruget er i dette tilfælde helt forfejlet, og havde ministeren rådført sig med landbruget, så ville hun vide, at de danske særregler på gødningsområdet er direkte skyld i at problemet overhovedet er opstået,” lyder kritikken fra direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen.
Hos Bæredygtigt Landbrug frygter man, at importen af protein fra Sydamerika og Sydøstasien vil stige yderligere på grund af udyrkede randzoner og manglende gødning til markerne, og Vagn Lundsteen mener, at det ville klæde ministeren at påtage sig sin store del af ansvaret for problemet, i stedet for endnu en gang at sætte landbruget i et dårligt lys på en fordrejet baggrund.
”Det er altså ikke bare soja og palmeolie Danmark er tvunget til at importere på grund af gødningsreglerne. Også kornet til danskernes daglige brød er importeret fra udlandet, og det hele skyldes den forfejlede kvælstofpolitik, Danmark har ført i årtier. Det er på tide at fødevareministeren åbner øjnene for, at den danske landbrugsjord er udpint, og at dansk landbrug, der i 2012 stod for 24 procent af den samlede eksport, er tvunget i knæ på grund af danske særregler”, lyder kritikken fra Vagn Lundsteen.
Konsekvenser af danske kvælstofnormer er langt større end mange tror
I 1998 blev Vandmiljøplan 2 implementeret. Siden da er det danske kornudbytte stagneret, med en faldende tendens og kvaliteten i form af protein er faldet drastisk. Til trods for sortsforædling, ny kulturteknik og større viden, falder udbytterne for hvert år. Proteinindholdet i de danske kornafgrøder har en kraftig faldende tendens. Fra ca. 12 % i 1997 til under 9 % i 2012.
I forhold til Tyskland er afgrødesalget i Danmark for de sidste 14 år i gennemsnit 1000 kroner pr. hektar lavere, stigende år for år. I 2010 var afgrødesalget 1700 kroner højere i Tyskland i forhold til Danmark, svarende til 4.25 mia. kroner årligt. Ifølge Vagn Lundsteen haster det nu med at få de danske miljøsærregler afskaffet.
”De danske særrelger skader samfundsøkonomien og gavner ikke miljøet. De er skyld i at danske smågrise i millionvis bliver eksporteret til Tyskland, og at vi er nødsaget til at importere ekstra genmodificerede-sojaskrå fra blandt andet Sydamerika for 1,7 milliarder kroner årligt”, siger Vagn Lundsteen.
I Slesvig-Holsten produceres dobbelt så meget protein pr. hektar sammenlignet med Danmark
Forskellen mellem korn i Slesvig-Holsten og Danmark, i protein bliver større og større for hvert år. I 2010 producerede en kornafgrøde i Slesvig-Holsten 1080 kg protein pr. hektar, og på samme tid producerede en dansk kornmark ifølge Bæredygtigt Landbrugs beregninger 540 kg protein. Præcis det halve af en kornmark på den tyske side af grænsen.
”Tendensen ser ud til at fortsætte år efter år. Udviklingen er udtryk for den kraftige undergødskning danske afgrøder udsættes for. Når afgrøderne ikke tildeles den mængde kvælstof, som de skal bruge for at producerede udbyttet, ”stjæles” fra proteinindholdet i planterne. Et ’tyveri’, der forringer værdien af dansk korn i forhold til det tyske. Et problem, når kornet skal eksporteres og i endnu højere grad, når det skal anvendes som foder til dyrene. Det protein, som ikke findes i kornet skal erstatningskøbes. Det bliver typisk importeret som sojaskrå fra Sydamerika. Ofte produceret som GMO-afgrøder, som ikke er lovlige at producere i EU. Bæredygtigt Landbrug vurderer, at det manglende protein er skyld i en merimport på cirka 1,7 mia. kroner om året,” vurderer Vagn Lundsteen.
Dansk planteavl overhales af de globale udbytter i 2050
Med den faldende tendens, som danske udbytter er inde i og som fortsætter, med mindre kvælstofnormerne ophæves, vil de globale gennemsnitsudbytter overhale de danske mellem 2040 og 2050. Det store teknologiske og videns forspring, som har været dansk landbrugs store force, vil være sat over styr og vi vil være at finde på middelmådighedens ineffektive hylde.
Det er bemærkelsesværdigt, at de globale udbytter følger udbyttetendensen i Slesvig – Holsten. Dog vil udbytterne i Slesvig-Holsten i 2050 være de dobbelte af de globale og danske udbytter.
Læs også: Proteinudvikling i Danmark og Tyskland (2012)
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
