Hvidvask af udenlandsk brug af kvælstof

Danmark importerer store mængder korn- og planteprodukter produceret med langt højere brug af kvælstof, end den vi selv tillader. Vanvittigt, siger Fritz Hansen, branchedirektør for korn- og foderstofhandlen i Danmark.

Knap kvælstof koster kvalitet. Især på indholdet af protein i kornets kerne, der de seneste år er styrtdykket med flere procentpoint som følge af Danmarks restriktive regulering af gødning og kvælstof. Det betyder, at Danmark, der tidligere var selvforsynet med brødhvede, nu ikke længere kan producere hvede nok til at dække forbruget i egen husholdning.

”I Danmark producerer vi ca. 4, 5 millioner tons hvede hvert år. Deraf bruger i 400.000 tons til brød, det svarer til 9 procent af den samlede produktion. Men på grund af undergødskning har vi problemer med at skaffe kvalitetshvede nok,” siger Fritz Hansen, direktør i brancheforeningen DAKOFO (Danske Korn- og Foderstof- IM- og Eksportørers Fællesorganisation) til bæredygtigtlandbrug.dk.

Den faldende kvalitet betyder, at Danmark nu i højere grad må se sig nødsaget til at importere en stadig større del af den hvede, der i dag bruges til menneskeføde og brød.

”Selvom vi kun skal bruge 9 procent af den samlede hvedeproduktion til brødhvede, så kan vi ikke en gang producere den mængde pga. vores restriktive miljøregulering. I stedet må vi købe brødhvede fra blandt andre Tyskland, hvor de har anvendt mere gødning og det er åbenbart helt i orden, men vi må ikke selv gøre det,” siger Fritz Hansen, om den danske dobbeltmoral, der indirekte tillader højt brug af kvælstof i importeret korn.


Restriktioner rammer bredt

Men det er ikke kun brødhveden, der er under pres, som følge af den begrænsede tilførsel af kvælstof. Også dansk foderkorn og maltbyg er i dag kendetegnet ved et langt lavere proteinindhold end tidlige.

”Det første sted man kunne se det, det var i brødkornet. Men det blev hurtigt lige så slemt i de andre produkter, fordi når man sænker proteinindholdet i alt korn, så får man jo et ringere produkt uanset hvilket formål, det skal bruges til – om det er til foder eller til fødevarer, ” forklarer Fritz Hansen, der med 47 år i korn- og foderstofbranchen har fulgt kornkvalitetens deroute på nærmeste hold.

”Og tilsvarende gælder det selvfølgelig alle de andre produkter, fordi når man skal producere ernærings rigtigt foder, så er det da sværere og mere kostbart, når der er et lavt proteinindhold. Så er man jo nødsaget til at købe supplerende råvarer for at kompensere for det lave proteinindhold i dansk korn. Så skal der bruges relativt flere importerede proteiner. Og det er jo typisk sojaproteiner fra Sydamerika.”

”Så er der jo også spørgsmålet om at finde et marked til det korn, vi selv producerer; hvem kan bruge det korn, vi laver?  Og det svinger fra år til år alt efter, hvor behovet dukker op. Men det er jo uligt nemmere at sælge korn, hvis man står med en bedre kvalitet, end hvis man står med en dårligere kvalitet, ”siger Fritz Hansen. 


Dansk kvalitet og omdømme under pres

Og lige netop eksporten af dansk korn til udlandet kan ifølge Fritz Hansen være en udfordring.

”Vi er nu tvunget til at importere brødhvede, og så kan vi så sælge en ringere kvalitet af hvede ud af Danmark til en lavere pris, fordi det er en dårlig kvalitet. Det er jo helt vanvittigt, at vi accepterer at importere korn, der er produceret under vilkår, vi ikke selv vil tillade, ” lyder kritikken fra branchedirektøren.  

Fritz Hansen frygter, at den faldende kvalitet i dansk korn på længere sigt vil skade Danmarks omdømme som eksportør af kvalitetskorn. Ikke mindst når det gælder maltbyg, der hovedsageligt bruges til ølproduktion.

”Der hvor vi virkeligt har et godt ry og har haft det gennem generationer, det er, når vi taler maltbyg. Dansk maltbyg er internationalt anerkendt, fordi det er sådan, at vi har nogle dygtige danske landmænd, som næsten alle køber ny såsæd hvert år. Det betyder, at når de danske grovvarevirksomheder sælger maltbyg, så er det garanteret ”sortsrent”, og det er meget, meget vigtigt for malterierne. Før Tyskland blev sammenlagt, havde Vesttyskland et stort underskud i maltbyg, og der var Danmark hovedleverandør til det vesttyske marked. Så blev Tyskland genforenet, og så klarede de sig selv, og vi har fundet nye markeder andre steder som f. eks. i Østeuropa, Sydamerika, Asien, Kina og Sydafrika. Dansk maltbyg er altså et brand ude omkring i verden. Men man kan frygte, at det bliver det ikke ved med at være, ” siger Fritz Hansen, der husker tidligere tider, hvor problemstillingen var en helt anden.

”I gamle dage var problemet med maltbyg, at vi nogle gange havde et for højt proteinindhold. Men det er mange, mange år siden. I dag har vi områder i Danmark, hvor proteinindholdet er alt for lavt, og derfor ikke længere kan bruges til maltbyg.”

Uforståelig regulering

I Danmark svinger den årlige kornhøst fra mellem 9 og helt op til 10 millioner tons. Og selvom de danske landmænd de seneste år har haft gode udbytter, så mener Fritz Hansen, at det er alt for unuanceret udelukkende at kigge på udbytte.

”Man skal jo se gødning, som en del af planternes madkasse. Og når man skærer ned på indholdet i madkassen, så lider afgrøderne. Og det vil sige, at hvis man fortsat har nogle høje udbytter, så vil proteinindholdet jo falde. Det kan godt være, at volumenen følger med, men den kvalitet, man høster er ringere, end hvad vi tidligere har oplevet, og hvad vi har mulighed for at høste,” fortæller Fritz Hansen, der mener, kornkvaliteten nu er så slem, som den kan være.

”Jeg ved ikke om det bliver så meget værre end det er, for det er så slemt, som det næsten kan være nu. Når en plante ikke kan få den næring, den skal have, så bliver den jo ”mishandlet”. Det er jo det samme, som hvis vi mennesker får vores madration skåret ned. Indtil vi har fået forbrændt nogle kilo, så går det meget godt, men bliver man ved med at begrænse, så er det jo ikke så godt. Det er jo madpakken til planterne, vi skærer i, ” siger Fritz Hansen og fortsætter:

”Det er jo uforståeligt, at et land som Danmark, der er kendt for at have gode og sunde fødevarer, begrænser vores egen produktion med nogle miljøregler, der ikke en gang er objektivt rigtige. Det er jo sådanne ’hovsa-politiske’ løsninger, der er lavet, der begrænser de produktions- og eksportmuligheder, vi har, som er til gavn for både landet og landbruget. Det er jo helt vanvittigt.”

 DAKOFO er en forkortelse af Danske Korn- og Foderstof- IM- og Eksportørers Fællesorganisation og er en brancheforening for korn- og foderstofhandlen i Danmark.

 Af Tina Krarup, tk@lfbl.dk

Scroll to Top