Den selvrensende landmand

Udgivet 21. januar 2013 - kommentarer:
Den selvrensende landmand

Hvad gør man, når man ikke kan blive koblet på det kommunale rensningsanlæg? Hvis man er planteavler Peter Rosendal vælger man et hjørne af en af sine marker og anlægger et pilerensningsanlæg.

Det ser ikke ud af meget, som min vært står der og slår ud med armen for at vise frem. Det er jo bare tre rækker af uanseelige træer, der står på en lille forhøjning og skutter sig i vinterkulden. Jeg ved godt, hvad det er, men hvis bilisterne, der triller forbi ude på vejen, undrer sig over, hvorfor der er indhegnet en aflang samling piletræer på en lille høj i det ene hjørne af marken, er det fuldt forståeligt.

Det indhegnede område ligner ikke ligefrem et miljøtiltag, der gør en nærmest ubetalelig forskel for miljøet i lokalsamfundet.

Men det er det. De tre rækker piletræer på forhøjningen i et hjørne af et af Peter Rosendals mark er et pilerensningsanlæg. Området renser spildevandet fra Peter Rosendals hjem og fra nabogården, som også er ejet af planteavleren fra Kolding-området.

Sagen i egen hånd
Anlægget er anlagt af Peter Rosendal selv.  Hans gård er nemlig en af de 360.000 husstande i Danmark, der ikke er koblet på det kommunale kloakeringssystem. I praksis betyder det, at inden planteavleren og næstformanden i Bæredygtigt Landbrug selv ansøgte om tilladelser, anlagde og betalte for pilerensningsanlægget, blev al spildevand fra husholdningen ledt direkte fra septiktanken ud i de omkringliggende bække og åer.

Det havde landmanden svært ved at forene med tanken om at passe på jorden og miljøet. Og selvom kommunen har meddelt, at der kommer en løsning, så husene i Peter Rosendals lokalområde kan blive koblet på kloakeringen, kunne han ikke sidde med hænderne i skødet og vente.

Kommunen kunne nemlig ikke fortælle,hvornårPeter Rosendal og hans naboer kunne blive koblet på systemet, så planteavleren besluttede at tage sagen i egen hånd.

Renser hundrede procent

Peter Rosendal 300

Systemet er anlagt i et hjørne af en mark, der ligger bag stuehuset. Kort forklaret er anlægget sådan konstrueret, at der under piletræerne er lagt en membran, der beskyttes af to lag og dækkes af jord. Membranen ligger fladt i bunden af området, der skal udgøre anlægget og har små 'vinger', der ligger hele vejen op til kanten af den lille vold, der er anlagt i anlæggets sider.

I jorden plantes piletræerne, der veksler i sorter, fordi det er forskelligt fra sort til sort, hvor meget de kan optage og samtidig strækker det sæsonen så meget som muligt.

Mellem anlægget og huset opstilles bundfældningstanke, der opsamlet vandet fra husstanden. Disse tanke er forbundet med en pumpestation, der pumper spildevandet ud i en slange, der har små huller og ligger i hele anlæggets længde, så vandet fordeles i systemet.

Pilerensningsanlæg-tegning
(Tegning: pilerens.dk)

Man kan se stuehuset fra anlæggets kant. Altså skal spildevandet ikke transporteres ret langt, i modsætning til, hvis Peter Rosendal og hans to huse skulle kobles på det kommunale system.

"I vores tilfælde skulle vandet flyttes mellem 15 og 30 kilometer, alt efter om vi valgte Lunderskov eller Kolding. Som udgangspunkt er vores løsning lidt billigere og vi skal ikke pumpe så langt. Den helt store miljøgevinst er, at anlægget har en fast bund. Der kan simpelthen ikke være nogen afsivning til den omkringliggende natur. Vi fjernerallegiftige stoffer fra vores husstande, fra sæbe, make-up, rengøringsmidler. Alt ryger ind i anlægget og har ikke nogen belastning på miljøet," forklarer Peter Rosendal.

Det første år efter anlæggelsen blev alle træer klippet ned, men herefter har Peter Rosendal skåret en tredjedel hvert år. Træet skal fjernes fra området, men kan bruges som brænde, for eksempel i husholdningen.

Kun for to huse ad gangen
Planteavleren bor i et område, hvor der ligger 17 beboede ejendomme forholdsvist tæt på hinanden. I forbindelse med anlæggelsen af pilerensningsanlægget var hans første tanke at koble alle områdets bebyggelser til systemet, men det kan ikke lade sig gøre.

"Det kunne ikke blive til noget, for hvis der skal mere end to huse på, kræver det en lokalplan, og når kommunen selv havde planer om et system, ville en ansøgning om en lokalplan kunne vælte på, at det var en eller to herude, der ikke ville være med i pilerensningsanlægget. Så kunne vi slet ikke få det," forklarer Peter Rosendal, som derfor besluttede at lave systemet for sine egne ejendomme.

Han turde ikke vente på en eventuel lokalplan, for hvis kommunen først fik lagt kloakering i området, ville kommunen kunne tvinge Peter Rosendal til at benytte den løsning.

"Grunden til, at jeg kan lave det her system, er, at der ikke er lavet en lokalplan for kloakering i det åbne land. Kommunen er pålagt at kloakere, men der er ikke noget tidskrav på. Så jeg søgte bare om at lave det for mine egne to huse, som er under kravet til en lokalplan," siger Peter Rosendal.

FAKTA
Børsen har i januar 2013 beskrevet, hvordan kloakeringspligten for 46.000 husstande kan betyde tvangsauktioner for landbofamilier landet over.

Ifølge avisen kan kloakeringen, som husejere i landdistrikterne er pålagt af staten, løbe op i 80.000 kr. Penge, som kan være svære at skaffe.

Ifølge Berlingske Nyhedsbureau (BNB) skal husejerne betale 35.000 kr. for tilslutningen til det kommunale kloaknet og dertil kommer udgifterne til kloakeringen ved ejendommen, som løber op i mellem 5.000 og 50.000 kr.

I værste fald kan den manglende økonomiske dækning betyde, at familier sættes på gaden.

En undersøgelse lavet af Miljøministeriet viser, at fem procent af de 46.000 husstande, omkring 2.300 husstande, ikke er i stand til at betale de påtvungne omkostninger, oplyser BNB.

Prioriteringen af miljøhensyn over menneskelige hensyn har fået kritik med på vejen fra både politikere med René Christensen (DF), der er medlem af Folketingets miljøudvalg, i spidsen og Dansk Ejendomsmæglerforening.

 Økonomisk rentabelt

Peter Rosendal kan ikke tjene penge på sit rensningsanlæg. Men han sparer afgiften til det kommunale rensningsanlæg og slipper desuden for engangsudgiften til en opkobling til systemet. Samlet set mener Peter Rosendal godt, at udgifterne kan svare sig.

"Selve anlægget koster 130.000 kr. og så har jeg ikke regnet min egen arbejdstid ind. Oveni kommer udgifter til reetablering af haven, men vi stod alligevel og skulle have en ny græsplæne, så det har jeg ikke regnet med. Kolding Kommune varsler, at tilslutningsafgiften hos dem bliver 34.500 kr., og det skal jeg jo betale for begge huse," påpeger Peter Rosendal.

Ud over tilslutningsafgiften ville Peter Rosendal skulle betale pr. kubikmeter vand i systemet.

Med til billedet hører også, at der er en indkøringsfase:

"Når anlægget er oppe at køre optimalt, og det er det omkring år fem, vil man i princippet kunne begynde at koble flere huse på, hvis det var det, der var interessen, men som udgangspunkt laver man faktisk et ret stort anlæg for at man kan komme over de første par år, hvor der ikke er så stor kapacitet i selve anlægget," siger Peter Rosendal og påpeger:

"Men alternativet er at lede spildevandet direkte ud i nærmiljøet."

Eneste løsning
Med pilerensningsanlægget har Peter Rosendal sørget for, at spildevandet fra hans egen og naboens husholdning bliver renset. Oveni købet i et system, hvor der ikke er afsivningsrisiko og hvor vandet ikke skal transporteres over store afstande i rørsystemer, der skal vedligeholdes.

Samtidig passer systemet sig selv og renser mere effektivt end andre rensningsanlæg.

"Det kommunale rensningsanlæg er ikke lige så godt, og de har tilladelse til at lade vandet løbe over, hvis det kniber med kapaciteten. Vi har et anlæg, som kan levere en hundrede procents rensning, men man vælger at lave nogle løsninger, der ikke leverer hundrede procent og hvor man tillige pumper urenset vand ud i naturen, når man ikke har kapaciteten. Et krav måtte være, at man havde behandlingskapacitet svarende til hundrede procent i forbindelse med de kommunale rensningsanlæg," mener Peter Rosendal.

FAKTA
Hvis du vil vide mere om pilerensningsanlæg, kan du besøge hjemmesiden www.pilerensning.dk. Her finder du blandt anden en grundig gennemgang af, hvordan både et lukket anlæg, som Peter Rosendal har, og andre modeller er konstrueret.

 

 Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk