Den 1. september 2012 indførte fødevareminister Mette Gjerskov
(S) ti meter dyrkningsfrie randzoner langs søer og vandløb på et
anslået areal på 50.000 hektar landbrugsjord, og ifølge
fødevareministeren skulle lodsejerne årligt kompenseres med 95,6
millioner kroner fra en pulje, som er tæt knyttet til
vandplanerne.
Landbrugsjorden i randzonerne er taget ud af produktion,
hvilket har betydet store omkostninger for den enkelte landmand, og
som kompensation for at der ikke længere kan produceres afgrøder på
arealerne, fik landmændene stillet 2.100 kroner i udsigt per hektar
for eksempelvis tidligere omdriftsarealer og 1.200 kroner per
hektar for tidligere permanente græsarealer. En kompensation, som
landbruget har fundet utilstrækkelig, men med annulleringen af
vandplanerne er det mere end usikkert, hvem der skal betale de 95,6
millioner kroner, da kompensationen var tæt forbundet med de
kuldsejlede vandplaner, hvilet ekspert i EU-jura Peter Pagh
fortalte til baeredygtigtlandbrug.dk den 4. december.
 |
“Efter forskrifterne er randzoneloven baseret på, at der
skal være en finansiel støtteordning, og for at lave det skal man
lave en anmeldelse til Kommissionen om statsstøtte, fordi
Kommissionen skal godkende det, og pointen her er, at der i
motiverne direkte står, at den godkendelse først skal ske, når
vandplanen er vedtaget. Og nu er vi i den situation, at vandplanen
ikke er vedtaget, og derfor er det tvivlsomt, om der er noget
finansielt grundlag – det finansielle grundlag, som er forudsat af
lovgiver for at randzoneloven overhovedet er til stede,” forklarede
juraprofessor Peter Pagh til baeredygtigtlandbrug.dk.
Finansiering til kompensation mangler
De i tusindvis af danske landmænd, som valgte at følge
fødevareministerens krav om at anlægge randzoner, står altså nu i
en situation, hvor de ikke ved, hvor kompensationen for den mistede
indtægt randzonerne påfører dem skal komme fra, og derfor frygter
landmændene et stort økonomisk tab. Det siger landmand og
bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug Peter Kiær, og han mener,
at landmændene vil kræve væsentligt mere i erstatning for tabt
fortjeneste, end ministeren har lagt op til, da han ikke mener, at
de tabte indtægter tilnærmelsesvis bliver dækket af de satser, som
er fremsat i randzoneloven.
Ifølge Peter Kiær har de landmænd, som ikke har kunnet tilplante
afgrøder på et areal på 25.000 hektar omkring en halv milliard kr.
til gode, som de skal have i kompensation ifølge loven om
randzoner.
 |
“Kompensationen til landmændene bør ligge på omkring 8.000 –
10.000 kroner per hektar, hvilket svarer til det omtrentlige
dækningsbidrag på en hektar landbrugsjord for en planteavler. Siger
vi, at der er udlagt 25.000 hektar, hvor man ikke kan dyrke sine
afgrøder, taler vi om en kompensation på mere end 200 millioner
kroner, siger Peter Kiær til baeredygtigtlandbrug.dk.
Grunden til at Peter Kiær kun mener der er tale om, at 25.000
hektar er udlagt som randzoner, er at tusindvis af landmænd har
valgt ikke at anlægge randzoner, da de anser loven for at være
ulovlig i forhold til EU-lovgivningen på landbrugsområdet, og denne
gruppe har ikke søgt om kompensation, da de dyrker jorden som
hidtil.
Peter Kiær og mange andre landmænd vil have at vide fra
Naturstyrelsen, om det er korrekt når Peter Pagh udtaler, at
randzonerne er en del af vandplanerne, og at de sammen med
annulleringen af vandplanerne derfor er ugyldige.
“Jeg håber Naturstyrelsen kommer på banen hurtigst muligt, og
giver os et klart svar, for det trækker op til, at tålmodigheden
hos landmændene er ved at være opbrugt, når det kommer til dette
for os så vitale spørgsmål”, siger Peter Kiær.
Intet nyt fra Naturstyrelsen
Landmændene kræver en hurtig udmelding fra Naturstyrelsen
om, hvorvidt de stadigvæk skal holde sig til den nuværende
randzonelovgivning eller om status er, at grundlaget for
randzoneloven med annulleringen af vandplanerne nu er helt væk. Men
landmændende er ikke de eneste, som venter på svar fra
Naturstyrelsen omkring randzoneproblemet.
“I NaturErhvervstyrelsen har vi ikke hørt noget som helst fra
Naturstyrelsen om, at randzonerne skulle være annulleret sammen med
vandplanerne. Derfor kører vi videre, som om ingenting er sket”,
det siger Maiken Guttorm, som til daglig beskæftiger sig med
randzonerne i NaturErhvervstyrelsens randzoneteam til
baeredygtigtlandbrug.dk.
Maiken Guttorm fortæller til baeredygtigtlandbrug.dk den 11.
december, at i NaturErhvervstyrelsen betragter man randzoneloven
fra den 1. september som værende gældende, og det ændrer sig ikke
før Naturstyrelsen ændrer reglerne.
Af Justinus Johannesen, jujo@baeredygtigtlandbrug.dk
