Når grønne gevækster vælter frem i den danske sommer, så mener
de fleste haveejere, at de pynter mere nogle steder end andre, og
derfor vælger mange at gribe til kemikalier for at undgå at
tilbringe halvdelen af sommeren med rumpen i vejret. Der er
imidlertid ikke mange regler for, hvordan haveejerne skal bruge
sprøjtemidlerne, og det selvom private har tilladelse til at bruge
pesticider, som anses for at være for skadelige for naturen til, at
de må benyttes af danske landmænd.
Miljøminister Ida Auken har netop offentliggjort en liste over
det private forbrug af pesticider i Danmark, og af listen fremgår
det, at haveejerne fortsat kan gøre brug af aktivstofferne dicamba,
dichlorprop-P, maleinhydrazid og mechlorprop-P. Alle fire
aktivstoffer anses for at være for skadelige til brug i landbruget,
men midlerne indgår i sprøjtemidler, som uden videre kan købes i
ethvert byggemarked til brug i haven.
Regler skal være ens for alle
Som reglerne er nu, vil en landmand få en bøde på 15.000
kroner samt blive trukket tre procent i eventuel EU-støtte, hvis
håndkøbssprøjtemidlerne findes i ejendommens giftskab, imens det er
fuldt lovligt at have stående i et skab i bryggerset.
“Hvis man for alvor vil gøre noget for at beskytte drikkevandet
i vores undergrund, så er det vigtigt at reglerne gælder for alle,
og ikke kun for landbruget. Hvis et vandløb løber igennem en have
og videre ud igennem en mark, så må man gerne sprøjte op til to
meter fra vandløbet i haven, imens de er ulovlige til brug på
marken, og haveejeren må tilmed bruge sprøjtemidler, som har været
forbudt i landbruget i 15 år”, lyder det fra Vagn Lundsteen,
direktør i Bæredygtigt Landbrug.
Intet krav om sprøjtefrie zoner hos private
 |
Hos Bæredygtigt Landbrug mener man, at det er meget problematisk,
at der er forskellige regler for, hvem der må bruge de respektive
pesticider, da risikoen for, at pesticiderne når grundvandet, er
mindst lige så stor i byer og bynære områder, som den er på
markerne.
Faktisk viser Rapporten “Grundvandsovervågning 2011”, at
boringer, hvor et for højt indhold af pesticider har været årsag
til lukning i perioden 1993-2010, har ligget i bynære områder,
hvorimod der i det midtjyske område, hvor koncentrationen af
landbrug er størst, kun er lukket en enkelt boring.
“Det er grotesk, at der hos haveejerne ikke er krav om
sprøjtefri zoner i forbindelse med vandløb og drikkevandsboringer.
Sprøjter man fliserne for at fjerne mos, eller giver mælkebøtterne
et skud ukrudtsmiddel i private haver, så er der en relativt stor
risiko for, at det når grundvandet, da der ikke er krav til, at man
ikke må sprøjte ned til en havebæk eller i nærheden af en
vandboring. Kravene til haveejere og landbruget skal harmoniseres,
så vi sikrer det danske drikkevand for de kommende generationer”,
siger Vagn Lundsteen.
 |
For landmændene er det fra den 1. september et krav, at der ikke
må sprøjtes 10 meter op til et vandløb, ligesom det ikke må
benyttes pesticider i en omkreds af 25 meter fra
drikkevandsboringer, hvis boringen befinder sig på en mark.
Derudover er der strenge krav til, hvilket plantedække der skal
være i zonen omkring boringen.
Befinder drikkevandsboringen sig derimod i et område omkranset
med private haver, eller direkte op ad en vej, så er der intet krav
til forbruget af pesticider, kvælstof eller krav til plantedække,
ligesom det ikke er påkrævet at være certificeret for at bruge
pesticider i private haver, hvor en landmand hvert andet år skal
have fornyet sin sprøjtelicens.
Der blev ifølge GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland, red.) i 2009 (senest opgjorte tal) lukket fire
boringer på grund af et for højt indhold af pesticider, men det
fremgår ikke om pesticiderne stammer fra landbruget eller fra
private haver.
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
