Den danske nitrathandlingsplan lå færdig den 7. september 2012,
efter at have været i høring fra den 9. juli til den 31. august,
men det har været småt med borgerinddragelsen, hvilket det færdige
resultat bærer tydeligt præg af. En række af nitrathandlingsplanens
konklusioner vækker stærk undren hos landbrugsorganisationen
Bæredygtigt Landbrug, og foreningen vil nu klage til Den Europæiske
Ombudsmand og til Miljøministeriet for blandt andet at gøre
opmærksom på den manglende borgerinddragelse.
“Handlingsplanen er et groft eksempel på embedsfolkenes
vildledning af de danske politikere, og planen undervurderer
bevidst landbrugets samfundsmæssige betydning, samtidig med at den
kraftigt overvurderer landbrugets miljømæssige belastning. Der
manipuleres med fakta, og konklusionerne er tilsyneladende
konstrueret efter forgodtbefindende, ligesom det ikke er alle
parter, der har haft mulighed for at komme med indvendinger til
Nitrathandlingsplanen”, siger Vagn Lundsteen, direktør i
Bæredygtigt Landbrug.
Rapport fyldt med udokumenterede påstande
Bæredygtigt Landbrug har hæftet sig ved, at der blandt andet står
i handlingsplanen, at “menneskers sundhed påvirkes i gunstig
retning, idet virkemidlerne reducerer næringsstofbelastningen,
hvilket har en positiv effekt på menneskers sundhed. Blandt andet
når det drejer sig om drikkevand”.
| Fakta: Der kan klages over den strategiske miljøvurdering inden 4 uger efter dens annoncering, dvs. senest den 31. oktober 2012. Klageadgangen omfatter Miljøministeriets afgørelser efter §§ 4-13, for så vidt angår retlige spørgsmål, se § 16, stk. 1 og 2. |
“Der er aldrig blevet påvist skade på en dansker på baggrund af
nitratindholdet i drikkevandet. Sammenkædningen imellem menneskers
sundhed og nitrat er udokumenteret. Kigger vi over Øresund, så
mener svenske forskere ved Karolinska Institutet i Stockholm
tværtimod, at der kan være meget positive effekter af nitrat i
forhold til folkesundheden”, siger Vagn Lundsteen.
Læs artiklen:
“Minska diabetesrisk med sallad” fra Aftonbladet
Handlingsplanen konkluderer også, at der er en stærk
positiv sammenhæng imellem tiltagene i nitrathandlingsplanen og
udledning af CO2 til atmosfæren, og det argument er ifølge Vagn
Lundsteen langt fra underbygget i rapporten.
“Koblingen imellem nitrat og CO2 er hos udenlandske forskere
den, at der ved en høj kvælstoftilførsel, og et deraf afledt højere
udbytte i afgrøderne tværtimod kan bindes større mængder CO2 i
planterne. Altså vil en stabil tilførsel af kvælstof til markerne
føre til en kraftig plantevækst, hvorved planterne vil binde en
større mængde CO2. Konklusionerne er, som CO2-koblingen i
rapporten, helt hen i vejret”, siger Vagn Lundsteen, der også
undrer sig over, at der i rapporten henvises til at op mod 7.300
kilometer vandløbsstrækning skal have ændret vedligeholdelse, når
vandplanerne, der blev sendt afsted til EU den 22. december 2012,
kun opererer med ændret vandløbsvedligeholdelse på 5.300 kilometer
vandløbsstrækning.
Væsentlige tal udeladt
 |
Et af de lettest sammenlignlige punkter i Nitratdirektivet, er
kravet om, at drikkevand, grundvand og overfladevand i vandløb og
søer ikke må have et indhold af nitrat, der overstiger 50 mg nitrat
per liter.
Danmark har langt overvejende levet op til målsætningen i sit
overfladevand siden slutningen af 1980’erne, men det fremgår ikke
af rapporten “Strategisk Miljøvurdering af Nitrathandlingsplanen
2008-2015”. Her bliver det tværtimod slået fast, at Danmark endnu
ikke holder sig under grænseværdierne for nitrat i vandet.
“Tiltagene i nitrathandlingsplanen for 2008-2015 vil fortsat
sikre en nedgang i kvælstofoverskuddet på landsplan, og
fortsat sikre nedgang i den diffuse kvælstof udvaskning, som i den
sidste ende leder til en mindre belastning af vandmiljøet med
nitratdirektivets grænse på de 50 mg nitrat/l som mål.”
Ovenstående citat er taget fra handlingsplanen, og det
skræmmer Bæredygtigt Landbrug, at forfatterne bag miljøvurderingen
ikke har valgt at inddrage 180.000 prøver Naturstyrelsen har taget
fra danske vandløb i gennem tre årtier. Tallene her viser nemlig
med al tydelighed, at indholdet af nitrat ligger 50 procent under
den af EU fastsatte grænseværdi. I stedet har man i rapporten brugt
tal fra blot fem målestationer til at dokumentere et for højt
indhold af nitrat i overfladevandet.
“Her er tale om grov manipulation og bevidst vildledning
af de danske politikere. Nitratdirektivets grænse på 50 mg nitrat
per liter har Danmark ligget under i vandløbene siden Vandmiljøplan
1 i 1987, hvilket klart fremgår af Naturstyrelsens egne tal. I 2009
lå det gennemsnitlige indhold af nitrat i danske vandløb på under
17 mg nitrat per liter”, siger Vagn Lundsteen.
Høringspart modtog aldrig rapporten
I rapporten “Strategisk Miljøvurdering af nitrathandlingsplanen
2008 – 2015”, der er en 23 sider lang evaluering af
nitrathandlingsplanen for perioden 2008 til 2015, er fremført en
række udokumenterede påstande, som Bæredygtigt Landbrug gerne ville
have stillet spørgsmål ved i høringsperioden der altså løb fra den
9. juli til den 31. august, men Bæredygtigt Landbrug fik aldrig
chancen for at påvise de åbenlyse fejl og mangler. Og det selvom
organisationen den 19. marts 2012 i et brev fra Miljøstyrelsen fik
oplyst, at man fra denne dato og fremover ville være høringspart i
forbindelse med lovforslag, der fremsættes af Miljøministeriet
indenfor alle de ressortområder, der berører dansk landbrug og
fødevareproduktion.
Det bekymrer Bæredygtigt Landbrug, at landbrugsorganisationen
ikke har fået mulighed for at kommentere på rapporten, som er
udarbejdet af Miljøstyrelsen under Miljøministeriet, ligesom det
endnu engang har været småt med borgerinddragelsen omkring
udformningen af nitratshandlingsplanen. Noget der ellers anses for
at være et kernepunkt i Nitratdirektivet.
“Det er et meget alvorligt demokratisk problem, at
Miljøministeriet bevidst har forbigået Bæredygtigt Landbrug i
forbindelse med nitrathandlingsplanen. Bæredygtigt Landbrug mener
derfor, at Nitrathandlingsplanen 2008 – 2015, der netop er afsendt
til EU Kommissionen er ulovlig, da man bevidst har forbigået
kritiske indspil fra Bæredygtigt Landbrug i forbindelse med
udfærdigelsen af planen”, siger Vagn Lundsteen, og direktøren for
mere end 4.000 danske landmænd slår fast, at man nu vil klage til
EU over hele forløbet omkring udformingen og afsendelsen af
Nitrathandlingsplanen 2008 – 2015.
“Vi opfordrer på det kraftigste til, at Nitrathandlingsplanen
2008 – 2015 trækkes tilbage, da kravet om åbenhed og
borgerinddragelse er blevet tilsidesat. Det her er endnu et
eksempel på, at embedsværket i Miljøministeriet har ført danske
politikere bag lyset, og Bæredygtigt Landbrug vil nu klage til Den
Europæiske Ombudsmand, for at gøre opmærksom på forbigåelsen af
reglerne om borgerinddragelse i forbindelse med
Nitrathandlingsplanen”, siger Vagn Lundsteen.
Blot tre høringsparter fremsendte i høringsperioden bemærkninger
til udkastet til nitrathandlingsplanen. Det drejer sig om
NaturErhverstyrelsen, GEUS og DANVA.
Danish Action
Nitrate Progam 2008-2015
Strategisk Miljøvurdering af Nitrathandlingsplanen
2008-2015
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
